Sundhedsministeriet har taget sig en gevaldig blunder i sagen om det omstridt kontraststof Omniscan, der mistænkes for at påføre nyrepatienter en bindevævssygdom.
Det mener SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, som vil have minister Jakob Axel Nielsen i samråd hurtigst muligt.
"Man har snorksovet, mens nyrepatienter blev forgiftet," siger Jonas Dahl ifølge TV 2.
Sundhedsstyrelsen er ved at undersøge, hvad baggrunden for lægernes brug af stoffet har været, og der kan ventes at kunne gå op til to måneder, før en afgørelse er klar.
Af samme grund vil styrelsen endnu ikke lægge sig fast på, om der er begået fejl i forløbet.