Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil ikke gå ind i sagen om sin ministerkollega og partifælle, udviklingsminister Søren Pind (V), der i dag har erkendt, at han har brudt au pair-reglerne.
Hvad siger du til, at din ministerkollega ikke har styr på kontrakten med sin au pair-pige?
"Har du nogensinde hørt mig udtale mig om mine ministerkolleger?" svarer Birthe Rønn Hornbech.
Men er det i orden, at en minister ikke har styr på reglerne?
"Har du i min tid hørt mig udtale mig om andre minstre," svarer hun og gør det klart, at hun ikke har nogen kommentar til sagen.
Socialdemokraternes au pair-ordfører Thomas Jensen har krævet en redegørelse fra integrationsministeren om, hvordan hun i fremtiden kan sikre sig, at au pair-ordningen overholdes.
Til det svarer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
"Han må gå gennem integrationsudvalget eller stille et paragraf 20-spørgsmål. Det er den parlamentraiske fremgangsmåde i dette land."