Det bliver nu sagt officielt. At de seks amerikanske minearbejdere, der har siddet indespærrede i en mine i 550 meters dybde i 14 dage nok aldrig bliver fundet.

I minebyen Price i Utah er stemningen gået fra at være optimistisk til frustreret og pessimistisk. Man har opgivet håbet, og bebrejdelserne dukker op til overfladen. Rob Moore, der er medejer af minen, tog som en af de første bladet fra munden.

- Det er sandsynligt, at disse minearbejdere aldrig bliver fundet, sagde han på en pressekonference.

Man har taget prøver af luften i den dybde, man mener, de seks sidder, og det nedslående resultat er, at luften er for dårlig til at holde minearbejderne i live. Men håbet var for alvor slukket, da en redningsaktion i torsdags endte i endnu en tragedie, hvor en minegang styrtede sammen og dræbte tre.

Man er i gang med at bore et nyt hul i håb om at få kontakt, men ingen regner længere med at det lykkes.

Pessimismen blandes efterhånden også med bitterhed. Primært rettet mod minens ejere. Flere folk i byen føler, at sikkerheden omkring minearbejdet har været for dårligt.

Flere kilder siger også til avisen The New York Times, at redningsaktionen kun virker som et forsøg på at få tiden til at gå.

Udadtil bærer indbyggerne bånd og mærkater, hvor der står Jeg Tror , men anonymt er der ingen, der tror på, at minearbejderne stadig er i live.