James Bonds berømte Aston Martin er sat til salg med det hele. Både skjulte maskingeværer og beskyttelsesskjold, skriver en schweizisk ugeavis, der opgiver prisen til tre millioner pund (omkring 26 millioner kroner).
- Den er den schweiziske millionær Thomas Straumann, som har sat bilen til salg i Storbritannien, skriver den schweiziske ugeavis NZZ am Sonntag.
Straumann, som er aktionær i et firma, der fremstiller tandproteser, købte bilen - en Aston Martin DB5 - i 2006 og har brugt tre år på at sætte den i stand.
Den blev berømt i filmene "Goldfinger" og "Thunderball", hvor Sean Connery sad bag rattet som den fiktive britiske spion.
Efter købet af bilen for 2,7 millioner dollar (over 15 millioner kroner) på en amerikansk auktion, har Straumann arbejdet 3000 timer på at sætte bilen i tiptop stand, skriver NZZ am Sonntag.
På nær bilens berømte nummerplade - JB007 l- er bilen intakt med maskingeværer, et skudsikkert skjold og en særlig anordning, som kan skjule bilen i et tæt røgslør.
Men Straumann har valgt at fjerne katapultsædet, som Bond kunne bruge til at skaffe sig med uønskede passagerer.
/ritzau/AFP