Den sorgramte danske stjerneskuespiller Connie Nielsen lander i København i dag.
Hun kommer til Danmark for at deltage i en gallapremiere.
Hun vender således hjem til sit fødeland midt i sorgen over at have mistet faderen til sønnen Sebastian.
Hun berettede om sit tab i et opslag på Instagram, hvor hun begræder tabet af ekskæresten Fabio Sartor, som er død og blev 70 år gammel.
I det følelsesladede opslag skriver Connie Nielsen blandt andet:
- Vi vil altid huske ham, som han var i livet - en bjørn af en mand, en mand med styrke og tanker.
Connie Nielsen har bebudet sin ankomst til den røde løber i biografen Imperial. Det skrev filmmagasinet Kino i oktober.
Her er der gallapremiere for "Gladiator 2", hvor Connie Nielsen spiller sammen med blandt andre Paul Mascal, Denzel Washington og Pedro Pascal.
Det er mesterinstruktøren Ridley Scott, som står bag filmen ganske som han gjorde med den yderst succesfulde etter.
Ud over Sebastian har Connie Nielsen også sønnen Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen med Metallica-trommeslageren Lars Ulrich.