Mens sne og kuldegrader hærger Danmark, så har MGP-stjernen valgt at flytte til Grønland med familien.
Anne Gadegaard blev for alvor populær, da hun i børnenes MGP sang sig til sejren med "Arabiens Drøm.
Men nu rykker hun, kæresten og parrets datter altså teltpælenene op.
Det afslører hun selv i en lille video på det sociale medie Instagram.
- Det er noget, vi har snakket om at gøre i halvandet års tid, så vi er så klar! Jeg glæder mig til at dele meget mere om vores nye vidunderlige, spændende og mega grænseoverskridende eventyr, skriver Anne Gadegaard i opslaget.
Du kan selv høre hele nyheden i opslaget lige herunder.
Anne Gadegaard kalder det selvfølgelig selv for en kæmpe nyhed for den lille familie og fortæller videre, at flytningen skal foregå omkring den første marts.
Og så lover hun at fortælle meget mere til sine følgere om både flytningen og familiens kommende hjem.
Anne Gadegaard og hendes kæreste vælger at flytte, fordi han har fået et nyt job på Grønland.
Det var i 2003, at Anne Gadegaard sang sig ind i mange danskeres hjerter, da hun klædt i guld vandt konkurrencen med "Arabiens drøm".
Anne Gadegaard har også deltaget i "det voksne" Grand Prix, hvor hun i 2015 sang "Suitcase".
Seerne havde hende som vinder, men som det efterhånden er sædvane gik juryen mod seerne og sendte hende ned på andenpladsen.