Efter en flere uger - mere eller mindre frivillig - pause fra dansk politik meldte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sig tirsdag igen på banen som en skarp debattør.
Det skete da den unge politiker holdt sin grundlovstale på Grundtvigs Hus Kollegiet i Århus, hvor han blandt andet langede ud efter menneskerettighederne og samtidig slog den yderste venstrefløj i hartkorn med de den radikale udgave af islam.
- Der er en slående lighed mellem på den ene side den menneskerettighedsdyrkelse, vi ser på venstrefløjen, som tror på, at paradis på jord kan nås gennem en total underkastelse for gamle erklæringer, og så på den anden side den reaktionære religiøsitet, som er uadskillelig i islam, sagde Morten Messerschmidt, der mener, at der i disse år er en forbrødring mellem islamister og venstrefløjen.
Han rettede herefter kritikken direkte mod Enhedslisten, der for for kort tid siden opstillede en kvindelig muslim, der nægter at give mænd hånden.
- Enhedslisten har kapituleret og har i tolerancens navn ladet intolerancen marchere, fortsatte Messerschmidt.