En god skole, som er blevet presset så hårdt økonomisk, at udviklingen er begyndt at gå den forkerte vej. Sådan ser situationen ud for folkeskolerne i Århus i dag, mener Gordon Ørskov Madsen, formand for Århus Lærerforening.

 »Besparelserne er virkelig slået igennem inden for de sidste tre-fire år. Vi er på vej ind i en negativ spiral, og det er nødvendigt, at der sker forbedringer,« siger han og fortsætter:

 »Hvis vi blot skal op på landsgennemsnittet for, hvad kommunerne bruger per elev, vil det kræve 124 millioner kroner ekstra om året. Og så kan man jo dertil lægge den ekstra integrationsindsats, vi har i Århus. Hvis det virkelig skal gøre en forskel ude på skolerne, skal man op og bruge 80-100 millioner kroner mere om året,« vurderer Gordon Ørskov Madsen.

Flere timer

Pengene får den største effekt, hvis de investeres i noget så simpelt som tid, mener lærerformanden. Både flere timer i dansk, matematik og andre fag og bedre muligheder for at sætte to lærere på den enkelte klasse.

 
»For 10 år siden lå skolerne væsentligt over ministeriets minimumskrav til antallet af timer, men i dag er man mange steder helt nede på minimumsgrænsen. Man mangler tid til faglig fordybelse,« siger Gordon Ørskov Madsen, som mener, at flere tolærer-timer ville gavne både lærere og elever.

 »Det giver bedre mulighed for at give en alsidig undervisning og have fokus på det enkelte barns faglige udbytte. Samtidig vil det betyde, at lærerne bedre kan leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Der er en klar sammenhæng mellem undervisningstid og lærernes trivsel, som man må få mere øje på. Lærerne har et højt ambitionsniveau, og hvis man hver dag oplever, at det kan gøres bedre, men at der ikke er tid nok, så føler man, at skruen bliver strammet mere og mere,« siger han.

Brug for viden

Det andet vigtige sted at sætte ind er lærernes efteruddannelse, mener han. Mens landets lærere i gennemsnit kommer på kurser og får tanket ny viden på 25 timer om året, må de århusianske lærere nøjes med 13 timer.

»Der er stor fokus på undervisningsmetoder for tiden, og der er forsket meget i, hvad der virker, og hvordan undervisningen bliver mere levende. Den viden skal den enkelte lærer jo have del i,« siger han.