Hvis det står til Vesterbros beboere, skal narkomanerne have et fixerum, hvor de kan få deres rus. Narkomanerne vil slippe for at fixe i baggårde og kælderskakter, og beboerne slipper for kanyler, der ligger og flyder.
Men som loven ser ud i dag, er det ikke muligt. Som den næstbedste løsning åbner Københavns Kommune og det lokale initiativ Dugnad Center til sommer et sundhedsrum, og det er det, der er på dagsordenen denne aften. En håndfuld politikere, to håndfulde journalister, tre håndfulde socialarbejdere og endnu flere beboere er kommet til borgermøde for at finde ud af, hvad et sundhedsrum vil betyde for området.
Forsamlingens bedst kendte ansigt er socialborgmester Mikkel Warming (EL), der under kraftige knipserier fra flere fotografer udtrykker sin glæde over, at folk har valgt at fravælge fodboldkampen i fjernsynet og komme til mødet.
Han understreger, at han ser et fixerum som den bedste løsning.
Men forklarer samtidig, at det ikke er en mulighed, så længe narkomanerne ikke har retten til at have stoffer til eget forbrug på sig.
Som når en pose popcorn er ved at være færdige, bliver der længere og længere mellem kameraernes knipsen, da overlæge i Socialforvaltningen Peter Ege tager over. Han er enig i, at der er brug for et fixerum, og ser sundhedsrummet som første skridt mod det mål.
Nye politiske vinde
Ifølge ham er den nødvendige lovændring ikke langt ude i fremtiden, og han forudser, at de politiske vinde snart skifter. Her høster han aftenens største bifald.
I panelet sidder også Michael Lodberg Olsen og Niels Vestergaard fra Dug-nad Center og formanden for Brugerforeningen, Jørgen Kjær.
Alle tilstedeværende er enige om, at der er brug for et fixerum, og at et sundhedsrum er et godt skridt på vejen. Der opstår kun små kurrer på tråden, da Michael Lodberg Olsen siger:
Plads til alle
»Det skal være et sted, hvor der er plads til dem, der er blevet smidt ud andre steder. Hvis de har været voldelige andre steder, vil vi ikke se det som et problem, men som et symptom på de problemer, de har.« Her hører enigheden med flere af tilhørerne op.
»Der kan være enkelte, der er så voldelige, at de skræmmer de andre væk,« argumenterer en beboer, og han bliver bakket op af flere nikkende hoveder.
Peter Ege skærer igennem og understreger, at det er medarbejderne i sundhedsrummets opgave at fortælle, hvordan »klaveret spiller«.
»Sundhedsrummet må ikke blive et sted, der bliver overtaget af en lille gruppe, og det må ikke blive en handelscentral,« siger han, og så er enigheden genoprettet denne aften.