Af Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa, Klokhøjen 4, 8200 Århus Nord

Meningen med livet er et ofte debatteret emne. Mig bekendt er debatten aldrig endt i en definitiv definition af begrebet. Men hvad med meningen i arbejdslivet? I et interview med UgebrevetA4 lægger Svend Brinkmann op til, at det er på tide, at fagbevægelsen kaster sig over den debat. Men kan vi overhovedet det?

Mening i arbejdslivet er individuelt. Der findes ikke en endegyldig definition, alle kan erklære sig enige i. Som organisation kan vi tegne de overordnede linjer, men aldrig konkretisere dem. Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg forklare, hvorfor, vi skal passe på, når vi diskuterer mening i arbejdslivet.

Det er nemlig ikke alle, der behøver en dybere mening med det, de laver. Og er det ikke okay? Jo, det skal selvfølgelig være i orden, hvis medarbejderen møder til tiden og passer sit arbejde, også selvom vedkommende ikke finder en dybere mening med det. Men hvad ville chefen sige, hvis en medarbejder sagde det i dagens Danmark?

Mening er vigtigst

Når vi i Krifa hvert år måler på danskernes arbejdslyst i God Arbejdslyst Indeks er det tydeligt, at mening er den vigtigste ingrediens i et godt arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at vi tager mening seriøst, men også behandler det forsigtigt. For mening er et bredt, individuelt og lettere omtvisteligt begreb, som vi ikke nødvendigvis behøver definere yderligere.

I interviewet med UgebrevetA4 taler Brinkmann bl.a. imod, at chefer altid måler succes på tallene i regnskabet. Det er jeg meget enig i. Men jeg mener også, at Brinkmann bør passe på, at vi ikke også begynder at meningsoptimere, når han er imod vækstoptimeringen.

Der skal også være plads til de medarbejdere, der ikke finder en eksistentiel mening med deres arbejde.

Meningens fire dimensioner

For at vende tilbage til det med de overordnede linier i meningen, så har Krifas Videncenter for God Arbejdslyst udarbejdet rapporten "Hvad er mening? - mening som motivation i arbejdslivet". Den sætter fokus på den vigtigste brik i arbejdslystpuslespillet.

Vi ved, at man kan inddele mening i fire dimensioner; 'indre mening', 'større mening', 'kollegial mening' og 'organisatorisk mening'. Rapporten viser, at den indre mening, er den vigtigste for danskerne. Den handler om oplevelsen af, at arbejdet giver én noget - ud over løn og arbejdsforhold - eksempelvis bidrager til en fortælling om, hvem man er.

De andre dimensioner defineres som følelsen af, at man bidrager til noget større, at man bliver fagligt bedre gennem det kollegiale fællesskab og at de beslutninger, der træffes på din arbejdsplads, giver mening.

Den dimension, som danskerne scorer lavest i, er organisatorisk mening. Her er det blandt andet offentligt ansatte, der oplever mindst mening med beslutningerne, der træffes fra oven.

Brug for debat

Vi skal snakke om mening. Sætte fokus på det. Også selvom, det kan virke diffust. Men vi må ikke glemme, at mening ikke nødvendigvis skal være et succeskrav. Og måske er det fint nok, at mening i arbejdslivet er op til den enkelte.

I Krifa kæmper vi for, at danskernes oplever god arbejdslyst hver dag. Det er denne debat en del af. For os er det op til dem selv, hvor vigtigt de synes, det er, at deres arbejde giver mening - bare de selv er tilfredse.

Jeg håber sådan, at Svend Brinkmann og resten af den danske fagbevægelse vil være med i debatten.