Du kender først og fremmest hans glade ansigt fra tv-skærmen, men Melvin Kakooza kan faktisk også spille fodbold.
I aften har han dog fået et helt nyt job, når han skal underholde de mange gæster, som vælger at se aftenens Champions League Finale i Tivoli.
Den gamle have har opstillet en storskærm på ikke mindre en 32 kvadratmeter på Plænen, for at vise kampen mellem de engelske løver fra Liverpool F.C. og kongeklubben Real Madrid.
Melvin Kakooza skal varme op til kampen med quizzer og gæster på scenen.
- Jeg glæder mig totalt meget til at være vært til årets livekamp i Tivoli. Der er udsigt til masser af finale-stemning og vi skal i timerne op til kick off quizze og have det sjovt. Fodbold er bare bedst sammen med andre - og findes der noget bedre end en bold der bankes i mål?, spørger Melvin Kakooza i en pressemeddelelse fra Tivoli.
I samme meddelelse fortæller Tivolis pressechef Torben Plank også om den årlige begivenhed.
- Champions League Finalen live i Tivoli har gennem de seneste år vokset sig så stor, at man godt kan tale om, at det er blevet en Københavner-begivenhed. Fodbold fungerer rigtig godt i selskab med andre fans. Vi har i Tivoli bygget en tradition op, hvor der virkelig er stemning på tribunerne. Mange tager familien med og mens de fodboldglade i familien hygger sig med humle, is og fodbold, så går ungerne om bord i Dæmonen og Rutschebanen, fortæller pressechefen.
Det er tredje gang, at Stade de France i Paris danner rammen om finalen i Europas fineste klubturnering og kampen spilles klokken 21.00.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.