****

The Fashion: The Fashion (Sony-BMG). Udkommer i dag

Umiddelbart burde oddsene ikke være med The Fashion på gruppens anden langspiller, men ærligt talt så swinger og skærer det fandenivoldsk og dragende ungdommeligt – mens medlemmerne på mest kølige facon hænger i og hænger ud med perlerækker af gispende grooves og fængende refræn. Ja, pladen er meget muligt det bedste, der hidtil er kommet ud af Danmark i 2007. Ikke at det siger voldsomt meget midt i februar, men kvartetten har virkelig gjort nogle ting rigtigt på den selvbetitlede opfølger til 2003’s ’Rock Rock Kiss Kiss Combo’.

Den mest oplagte oversættelse af The Fashion ville utvivlsomt være ’moden’, og det var også sådan bandet så ud og lød for små tre et halvt år siden. Med en sound inspireret af The Strokes, The Ark og den allerede da retræte-søgende retrorock samt nogle småfesne lyserøde halsklude, der mest lignede et kalkuleret rip-off på The Hives, savnede den daværende kvintet fra Svendborg originalitet og self made fremdrift. Men de kvaliteter kommer i dén grad på banen med nummer to. Her vil det være mere rimeligt at oversætte gruppens navn som ’en facon’ eller ’en måde’. Og måden de gør tingene på er melodisk, fremadstormende, frækt og en lille smule farligt.

Brandfarligt

Sikkert er det, at forsanger Jakob Printzlau flirter med stikvåben, pistoler og en Bonnie & Clyde-farvet smag for dumdristigheden. På albummets i særklasse stærkeste nummer, ’Like Knifes’, lyder den bandeagtige opfordring til lytteren ligefrem: »Go get your guns and your switchblade knifes and cut it up, and watch the flash of the blade as it grinds right through our bones without a sound.« Måske snakker vi sammenstød, måske snakker vi stoffer, måske snakker vi ublu stor selvforståelse. The Fashion pædagogiserer heldigvis ikke.

Nummeret bralrer derudad på en punkagtig energi, der eksempelvis kendes fra electropunk-orkestret The Rapture, og samtidig er det flænsende omkvæd stærkt stimulerende med en brandfarlig genkendelsesfaktor.

I det hele taget gemmer kvartetten ikke på de holdbare melodier. ?Dead Boys’ og ?Solo Impala’, den ska-drevne førstesingle, ?Letters From the Ambulance’, samt albumlukkeren ?Vampires With Gold Teeth’ rykker alle med energiudladninger komprimeret af produceren Fridolin. Vigtigst af alt spiller arrangementerne fint, om ikke synderligt uhørt, op til Jakob Printzlaus skærebrændende, nærmest heliumbårne, vokal.

Det er her, The Fashions originalitet for alvor lurer. Hvis en hel plade bare kunne emme af det, kommer bandet en dag langt. På dets egen facon.