Spredt over den østjyske kommune Norddjurs Kommune ligger syv børnebyer, hvor

lokalsamfundets børneinstitutioner er rykket sammen under ét tag. Derudover er der en børneby, hvor skole og børnehave ikke fysisk er samlet. Med modellen sparer kommunen ledelsesudgifter samtidig med, at skolen og børnehaven kan bevares i de små lokalsamfund. Landdistrikternes Fællesråd giver ordet til borgmester Jan Petersen (S) i vores medlemskommune for at om modellen, der både sikrer en rød tråd i børnelivet og måske flere tilflyttere.

Hvad er baggrunden for etableringen af børnebyer?

- Det er en decentral centralisme. I stedet for at stå med to til tre forskellige driftsenheder i et landdistrikt, som er sårbart på grund af eksempelvis faldende befolkningstal, slår man pjalterne sammen og løser alle tre opgaver inden for samme ramme. Tidligere havde vi en sektordeling, hvor hver sektor havde sin egen driftsenhed. I forvaltningen var det inddelt i en skolesektor, en dagtilbudssektor og en dagplejesektor. Det besluttede vi at gøre anderledes, så der i stedet er ét sted, hvor tingene mødes. Her er den institutionelle kraft samlet, og det betyder, at vores decentrale system kan fortsætte med at være decentralt. Vi afviste at lukke skoler ved at samle flere opgaver under samme tag og derved få større børnevolumen.

Hvordan kommer det til udtryk?

- Man har tænkt hele organisationen sammen. Fx er der en personalestue frem for et lærerværelse. Og har man få børn i SFO'en om morgenen og ud på de sene eftermiddagstimer, og gør det samme sig gældende for børnehaven, så kan man tilrettelægge det på en måde, så der er to på arbejde i stedet for fire i ydertimerne, som samlet set passer alle børnene fra begge steder. Det er et helt synligt eksempel på, hvordan man kan lægge funktionerne sammen.

Hvordan er børnebyerne struktureret fysisk?

- De fleste steder har vi lavet en fysisk sammensmeltning af skole, SFO, børnehave og dagpleje. Et sted har vi bygget en fløj på skolen, et andet sted har vi bygget børnehaven ind i en ledig skolefløj, et tredje sted har vi bygget en helt ny børnehave. Der er lige så mange udgaver, som der er børnebyer. Idéen er, at den enkelte børneby folder det ud, så det passer til det pågældende sted. Nogle steder anvender børnehaven skolens rum, fx gymnastiksalen eller boldbanen. Men der er en adskillelse, så de små ikke børn ikke render rundt med børn i 6. klasse. Vi har altså ikke ophævet børnehavelivet og smeltet det sammen med skolelivet.

Hvad har effekten af børnebyerne været for jeres lokalområder?

- Det er lidt tidligt at vurdere konkrete effekter, men man kan mærke, at det er noget, der binder lokalsamfundet sammen. Hvis der er nogen, som begynder at pirke til troen på børnebyerne, står der nogle klar til at kæmpe. Der er virkelig en energi omkring børnebyerne. Nu har vi to gange haft valg, hvor vi har bekræftet, at det er den her vej, vi vil gå. Det, tror jeg, har været med til at modvirke en fraflytning. Jeg er ret overbevist om, at hvis vi havde lukket ned for skolerne, var der sket en fraflytning.

- Men sandheden er jo også, at vi har lukket en skole, fordi den var for lille. Den var præget af at ligge tæt på Grenå, og selvom vi var inde over en satellitmodel, endte vi i samråd med forældrene med at lukke den. Vi har også lukket to børnehaver i lokalsamfund, og det var også svært. Men der var vi nede i børnetal omkring de 15-20, og der lå alternativer 4-6 km. væk. Så vi har også den modsatte historie. Men børnebyerne har været et alternativ til at lukke endnu flere skoler.

Er der andre ting?

- På et forebyggende plan giver børnebyerne en sammenhæng i børnenes liv. Man ved, hvad det er for børn, man har med at gøre. Det betyder, at de børn og familier, der har brug for en ekstra hånd, allerede er kendt, når de begynder i skole. For de bevæger sig jo ikke ud af organisationen. Samtidig kommer der en vis kontinuitet i de relationer, forældrene danner rundt om skolen og i skole- og børnehavebestyrelserne. På den måde får vi en tråd rød på tværs af de klassiske sektorer i børnebyerne. Desuden er der praktik forbundet med det. Når børnefamilierne skal navigere mellem pendlerjob og forskudte arbejdstider, gør det hele planlægningen nemmere, når man skal hente og aflevere alle børnene et sted.

Den decentrale centralisme - hvad betyder den for jeres kommune?

- For at fastholde en decentral bosætning er det væsentligt at sikre decentrale institutioner, som man dagligt betjener sig af i næromådet. Særligt skoler og børnehaver er vigtige for bosætning af nye borgere, herunder børnefamilier. Der sker et fravalg af et område, hvis der ikke er de tilbud i nærheden. Samtidig er skole-og børnehavestrukturen en helt afgørende del af at have et velfungerende civilsamfund, fordi det skaber et netværk. Man bliver lynhurtigt en del af et fællesskab, når man har børn og afleverer dem i skole og børnehave det samme sted. Den bedste måde at danne relationer i en landsby som tilflytter at have børn sammen.

Hvad har denne måde at arbejde med landdistriktspolitik betydet for jeres kommune?

- Det har givet en ro i tænkningen i vores kommune. I de år jeg har været borgmester, har jeg oplevet, at der er kommet en tro på, at man kan noget selv. Jeg tror, at det har styrket og fornyet vores landsbyers levedygtighed. Samtidig tror jeg, at det har modvirket fraflytning. Det væsentlige er, at lokalsamfundets institutioner ikke hele tiden er truet på deres eksistens. Hvis man har øje på et hus i et område og hører, at det ikke er sikkert, at børnehaven er der om tre år, så finder man nok et hus et sted, hvor det er mere sikkert, at der er tilbud til ens børn. Derfor er den politiske stabilitet omkring børnebyerne vigtig, hvis man skal veksle det til bosætning og undgå fraflytning.

Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med børnebyerne?

- Vi ser børnebyerne som et afgørende instrument i at gøre vores landsbyer attraktive for tilflytningen af børnefamilier. Og vi tror, det kommer til at virke. Vi har ikke nettofraflytning, men et nogenlunde uændret indbyggertal i kommunen og har haft det over nogle år. Men uden at gå i dybden med alle mellemregningerne, så tror vi, at det kan øges.

Hvad har udfordringen været for jer ift. landdistriktsudvikling?

- Vi ligger i Østjylland, så for os handler det om at have en tiltrækningskraft i konkurrencen med alle de andre østjyske kommuner, som også er i vækst. Vi skal finde vores platform i det store østjyske område. Vi hører til de, der ligger længst væk fra motorvejen, og vi ligger ikke lige op ad Aarhus Kommune. Derfor tilrettelægger vi vores strategi efter, at vi har noget, der passer til de østjyder, der går med en drøm om at lade deres børn vokse op uden for de store byer i mindre enheder. Her er børnebyerne et væsentligt argument for at skabe sikkerhed og tryghed om, at basisservicen er i orden.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

- Generelt kan man lade sig inspirere af arbejdet på tværs af børnehave og skole. Der er nogle ting, der smelter sammen og nogle overgange, som bliver lettere. Der kommer en rød tråd gennem børnenes liv, og det er en god mulighed for at følge de børn, der har brug for en hånd og ekstra støtte. Står man med et faldende børnetal, en stor skole og børnehave, er mit råd til andre kommuner; inden I lukker ned, så tænk lige over, om I kunne få noget ud af at flytte tingene sammen i stedet. Prøv at gentænke konceptet og skabe noget nyt.