Har du nogensinde købt et billede eller postkort med en metallisk overflade af en velfriseret mand?

Så kan det sagtens være Martin Herbst, som var sælgeren.

Han solgte nemlig postkort og billeder i 10.000 vis til danskerne og sendte hele overskuddet til Moon-bevægelsen. I sammenlagt seks år gik han fra hus til hus fra klokken syv om morgenen til otte om aftenen og faldbød Moon-bevægelsens varer. I weekenden solgte han på diskoteker til klokken fire om natten.

»Jeg troede, jeg arbejdede for himmerige på jord, og jeg tjente 3.000-4.000 kroner om dagen,« siger han.

Drømmen om paradis på jord fik ham til at forlade gymnasiet i 1978.

Han var ellers en intelligent, lovende studerende. Han struttede af selvtillid, og da en pige forsvandt fra parallelklassen for at blive moonie, følte han, at han kunne hjælpe hende.

»Hun var skør og trængte til hjælp, forestillede jeg mig. Og hvis hun ikke var skør, så kunne jeg måske lære noget. Sidste mulighed var, at hun var køn, og så kunne vi blive kærester,« fortæller Martin Herbst, som i stedet endte med at blive dybt fascineret af Moon-bevægelsen.

»Der var færdige forklaringer på alt, og de havde en model for, hvordan vi kunne skabe himmerige på jord. Det skulle ske gennem perfekte familier, og der var allerede én af slagsen. Moons egen,« siger han.

Gift ved massebryllup

19 år senere var det netop de færdige forklaringer, som fik han til at forlade sekten, men dengang i slutningen af 1970 erne var han bare fyr og flamme.

Samtidig kidnappede bekymrede forældre deres børn ud af Moon-bevægelsen i USA. Danske medier var fyldt med advarsler mod at lade sig hverve.

»Det var en karikatur. Jeg var ikke en hjernevasket, syg stakkel, sådan som det blev fremstillet. Og alle advarsler prellede af på mig. De gjorde mig stærkere,« siger han.

Martin Herbst ville til tops hos Moon-bevægelsen. Han stod tidligt op og gik sent i seng, og blev belønnet med den ene forfremmelse efter den anden. Til sidst var han national leder i Slovenien og havde netop fået tilbudt at blive leder af 12 nationer i Europa.

Han havde også gjort sig fortjent til at blive gift, og ved et af de meget omtalte massebryllupper valgte Moon selv en kone til ham. En japansk kvinde, som Martin Herbst uden tøven sagde ja til og kom til at elske.

Men efter 19 år vaklede troen alligevel. Det skete under et ophold i USA.

»Moon havde udenomsægteskabelige forhold. Hans søn var på narko. Jeg kunne heller ikke længere holde de færdige forklaringer ud. Alt virkede vandtæt, men tilværelsen er jo fuld af sprækker,« siger Martin Herbst.

En dag gik han hjem til sin kone og sagde: »Hvis du ikke vil gå med mig ud af Moon-bevægelsen, vil jeg lade mig skille.«

Men konen var klar: »Martin dit store fjols, Jeg har vidst længe, at det hele var korrupt,« sagde hun.

Færdige forklaringer

Martin Herbst skrev et brev til Moon, og så var han og konen egentlig ude. I hvert fald fysisk. Men tankerne havde været i fængsel i 19 år, og det var svært at lukke dem ud i verden igen.

»Jeg græd og græd i månedsvis. Det var som at dø. Alt, hvad jeg havde kæmpet for, var måske forkert. Jeg havde meldt mig ud af verden. Nu skulle jeg tilbage, men hvordan skulle jeg starte på en frisk,« siger han.

Selv begyndte han at læse psykologi for at forstå, hvad der var sket. Og efter nogle år tog han og hans kone til Danmark, hvor han læste teologi og fuldførte studiet i rekordfart med rekorthøje karaktere.

I dag bor han i en præstegård og er sognepræst i Aadum og Tarm. Hans japanske kone elsker ham stadig og sammen har de fire børn.

»Jeg var meget heldig at blive ført sammen med en smuk kvinde med en smuk karakter. De fleste par i Moon-bevægelsen bliver skilt, men vi har elsket hinanden hele tiden,« siger han.

Martin Herbst er ikke bange for, at kristendommen er en ny fælde.

»Bare fordi Moon-bevægelsen er en usund religiøsitet, behøver alternativet ikke at være ingen religion. Jeg ved i dag, at færdige forklaringer er bedrageri, men at tilværelsen er fuld af sprækker. Dem lever jeg med,« siger han.