Den 35-årige udviklingshæmmede Martin Rosenlind fra Greve har aldrig prøvet at stemme ved et valg.
Det er ellers ikke, fordi han ikke går op i politik. Han følger med i, hvad der sker på den politiske scene både i EU, USA og Folketinget, fortæller han. For tiden er han optaget af, hvad der sker, når Donald Trump gør sin entre i det Hvide Hus.
I toget på vej til sit arbejde på TV-Glad læser Martin Rosenlind gratisaviser, og når hans arbejdsdag slutter, ser han nyheder, forklarer han.
Men selvom han er velorienteret, må han ikke stemme, når der er Folketingsvalg i Danmark. Det skyldes alene, at han er underlagt værgemålslovens paragraf 6, da han har en værge, der holder styr på hans økonomi.
- Det er dumt, at staten straffer os ved at fratage os vores stemmeret. Det er en nedladende måde, de ser os på, siger Martin Rosenlind til Avisen.dk.
Han mener, der er tale om forskelsbehandling, og det er han ikke alene om at mene. På torsdag starter en retssag i Østre Landsret, hvor fire danskere har anlagt sag mod staten for at få ret til at sætte deres kryds, når der er valg til Folketinget. Martin Rosenlind er en af de fire.
"Er det forkert at bede om hjælp?"
Omkring 2.000 danskere er i øjeblikket under værgemål, som betyder, at de er fradømt deres retlige handleevne. De er udviklingshæmmede, sindslidende, demente eller lider af anden sygdom, der gør dem ude af stand til at holde styr på egen økonomi.
Men Martin Rosenlind forstår ikke logikken i, at man ikke må stemme, alene fordi man har en værge. Han bor i egen lejlighed, men han har brug for hjælp til at få pengene til at række hele måneden, fortæller han.
- Er det forkert at bede om hjælp, hvis man har svært ved at holde styr på økonomien? Jeg har selv valgt at have en værge, fordi jeg har svært ved, hvornår huslejen skal være betalt og at betale regninger til tiden, siger han.
For personer, der er fyldt 18 år, kan der iværksættes værgemål. Ifølge loven er der tre forhold, som skal være til stede:
- Man har udviklingshæmning eller anden form for svækket helbred.
- Man kan ikke varetage egne anliggender.
- Man har behov for hjælp til varetagelse af egne anliggender.
Den mest vidtgående form for værgemål er værgemålslovens paragraf 6, der blandt andet betyder, at man mister retten til at stemme til Folketingsvalg.
Personer under § 6-værgemål har typisk svært ved at styre sin egen økonomi og kan derfor ikke indgå aftaler uden sin værges samtykke. Formålet med værgemålet er at beskytte personerne mod at komme i økonomisk uføre på grund af egne handlinger eller udnyttelse af pårørende eller andre. Det er især personer med handicap, der kommer under værgemålet.
Kilder: Civilstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen LEV
Underlig lov
Det er en advokat, der sørger for, at Martin Rosenlind hver måned får betalt husleje og alle øvrige regninger. Ordningen fungerer sådan, at han kan søge om sine egne penge, hvis han har brug for ekstra for eksempel til ferier eller højtider.
Udover advokaten kommer der hver onsdag en vejleder, som hjælper ham med at gøre rent og gennemgå hans post, fortæller han.
På grund af den hjælp betaler han sine regninger til tiden. Derfor undrer det ham, at værgemålet skal have så store konsekvenser for ham.
- Jeg synes, det er underligt, at alle andre får lov til at stemme, men jeg må ikke stemme, siger han.
I 2015 gav Folketinget mennesker under værgemål ret til at stemme ved kommunal, regional- og EU-valg. Men krydset til folketingsvalg kunne det ikke blive til med henvisning til Grundlovens ord.
Det kan blive ændret med retssagen, der starter i morgen.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.