Hver tiende borger har aldrig sat kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg.

- Det er et kæmpe problem, at vi har en gruppe borgere, der basalt set har valgt demokratiet fra, siger valgforsker på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen.

Sammen med en gruppe kollegaer står han bag ny omfattende forskning, der viser, at rundt regnet ti procent af vælgerne ikke har stemt ved de seneste fire valg.

Via registerdata fra Danmarks Statistik kombineret med borgernes faktiske valgdeltagelse på baggrund af valglisterne ved folketingsvalget i 2015, kan forskerne nu tegne et ret præcist billede af sofavælgerne.   

Sofavælger på overførsel 

Det er kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten fra for eksempel Slagelse eller Lolland, der ikke stemmer. 

Læs også:

Udviklingshæmmede Martin: "Det er dumt, at staten straffer os"

Det er de socialt udsatte unge i begyndelsen af tyverne, hvis forældre er på overførselsindkomst. Som børn har de unge aldrig været med mor og far nede at stemme på det lokale rådhus, og derfor har de ikke nogle rollemodeller. 

Og det er indvandrerne og efterkommerne i socialt udsatte boligområder som Tingbjerg, Gjellerup-parken og Vollsmose, der bliver hjemme i sofaen fremfor at gå ned på det lokale stemmested.

- Det er ret bekymrende, at vi har en gruppe på de her ti procent, der aldrig stemmer, siger Kasper Møller Hansen. 

De fleste enormt flittige 

I Danmark bryster vi os af at have en af verdens højeste stemmeprocenter, når der er valg til Folketinget.  I juni 2015 satte 85,9 procent eller godt tre og en halv million vælgere kryds på stemmesedlen i forbindelse med folketingsvalget. 

- Langt de fleste af os er jo enormt flittige og stemmer ved hver eneste valg. Men så har vi altså nogen, der aldrig nogensinde har stemt ved et demokratisk valg, fastslår valgforskeren.

Vi får nemt skabt en nedadgående spiral.

Forskerne har kun data for de seneste fire valg, og derfor er det ifølge Kasper Møller Hansen svært at vurdere om gruppen af borgere, der gør det til en karriere at være sofavælger, vokser i fremtiden.

- Vi har en kæmpe udfordring i at åbne demokratiet op overfor de borgere, der i dag ikke stemmer til valgene. I dag spørger nogle politikere, hvorfor skal vi hører efter jer, når I ikke stemmer, mens folk spørger sig selv, hvorfor de skal stemme, når politikerne ikke hører efter. Vi får nemt skabt en nedadgående spiral, advarer professoren.

Begynd i børnehaven

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan er valgt i Københavns Storkreds og henter sine stemmer i blandt andet Tingbjerg, hvor kun seks ud af ti stemmeberettigede vælger at stemme.  

Vi skal have brudt den onde cirkel så hurtigt og så tidligt som muligt.

- Jeg synes, at det er stort demokratisk problem. Især når vi ser at unge har en tendens til at droppe demokratiet og undlader at stemme, er vi nødt til at handle, siger hun.

- Vi skal have brudt den onde cirkel så hurtigt og så tidligt som muligt. Det kan ske ved at sætte ind allerede i børnehaven og folkeskolen ved at tale med børnene om, hvad demokrati er og også lige prikke til forældrene, siger Yildiz Akdogan.

Derudover mener hun, at der skal langt flere kampagner og mere oplysning til i de socialt udsatte boligområder, hvor der netop er mange udenfor arbejdsmarkedet og mange indvandrere. 

Radikaliserede skaber frygt

Endelig går hun i kødet på de grupper, som hun mener spænder ben for valghandlingen og gør især muslimske indvandrere bange. 

- Vi skal gå op imod de radikaliserede grupper, der forsøger at skræmme nogle borgere fra at stemme ved blandt andet at påstå, at det er en synd at stemme som muslim. Det er noget vås, og der skal vi rykke ud som politikere og gå imod den strøm. Det sidste man skal gøre er at blive væk, siger Yildiz Akdogan. 

Fremmede overfor demokratiet 

Fadi Abou Jamous, der arbejder som boligsocial medarbejder i Tingbjerg, afviser, at der er store problemer med radikaliserede grupper, der forsøger at forhindre folk i at stemme. 

Læs også:

Lone Hertz kæmper for sin søns stemmeret: "Tomas går meget op i politik"

- Jeg oplever ikke, at der er nogen, der er bange for at gå ned at stemme. Der er nogle små grupper som Hizb ut-Tahrir og nogle salifister, der siger, at man ikke skal gå ned og stemme, men det har ikke så stor indflydelse blandt beboerne herude, siger han.

Ifølge Fadi Abou Jamous er det især uvidenhed og manglende motivation, der får mange af Tingbjergs borgere til at  blive sofavælgere. 

- De har lidt en følelse af, at de ikke er en del af samfundet, og at det ikke gør den store forskel, om de stemmer eller ej. Så er der også en gruppe, der er fremmede overfor demokratiet, fordi de ikke har erfaring med det fra det land, hvor de kommer fra, fastslår han. 

Sms kan få folk op af sofaen

Professor Kasper Møller Hansen kalder det vigtigt at få borgerne hen at stemme.

- Vi ved fra forskellige eksperimenter, at det kan lade sig gøre at mobilisere vælgerne. Fra kommunalvalg ved vi for eksempel, at det faktisk virker at sende en SMS rundt. Så en simpel SMS kan øge valgdeltagelsen, siger han.

Samtidig fremhæver valgforskeren, at man nu meget tydeligt kan identificere gruppen af borgere, der vælgere demokratiet fra. Borgere, der står udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet, socialt udsatte, indvandrere, bopæl, uddannelse. Alt det giver et fingerpeg om, hvor sandsynligt eller usandsynligt det er, at man bruger sin stemmeret, anfører han. 

- Når vi ved, hvem de er, er det også nemmere at målrette initiativer og informationskampagner mod sofavælgerne for at få dem til at stemme, pointerer han.

- En stemme er jo nu engang en stemme, uanset hvor den kommer fra.  Så det er meget vigtigt at få den her gruppe op af sofaen og hen at stemme, siger Kasper Møller Hansen. 

Folketingsmedlem Yildiz Akdogan kalder det nødvendigt med konkrete indsatser ude i socialt udsatte boligområder inden kommunalvalget i november.

- Vi skal for eksempel ud i mødregrupperne og forklare både, hvordan man stemmer, og hvorfor det betyder noget for ens egne børn, skole og så videre, fastslår hun.