Skuespilleren Lone Hertz har i mange år kæmpet for, at hendes 51-årige søn Tomas Strøbye skulle have stemmeret.
Sønnen Tomas Strøbye og tre andre med kognitive handicap lagde i januar sag an mod staten i håbet om at få lov til at sætte kryds til et folketingsvalg. De var samtidigt frontfigurer for de 2.000 andre danskere, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.
Men torsdag blev de fire personers sagsanlæg afvist ved Østre Landsret. Det betyder dermed et nej til stemmeret.
Afgørelsen kommer ikke bag på moderen til den handicappede Tomas Strøbye, den folkekære skuespiller Lone Hertz:
- Det havde undret mig mere, hvis de havde fået stemmeret, for det ville bryde alle regler, siger hun til Avisen.dk.
Tomas Strøbye blev hjerneskadet efter en vaccination som et-årig, som betød, at han aldrig udviklede sin stemme. Som 18-årig ønskede han at få sin mor, Lone Hertz, som værge. Og det har han haft siden.
Med det valg kom også en konsekvens.
Nemlig at han ifølge grundloven ikke må stemme ved folketingsvalg, da han hører under værgemålslovens paragraf 6. Det gør han sammen med cirka 2.000 andre danskere.
Lone Hertz har derfor været vant til at dele sin stemme med sin søn - og det skal hun nu fortsætte med, efter det blev et nej til stemmeret.
- Afgørelsen om et nej følger den linje, som mennesker med forskellige handicap bliver behandlet efter. Det er en nedgørelse, og man gør de her mennesker usynlige. Det præger ikke bare det enkelte menneske med handicap, men præger hele familien, siger Lone Hertz.
Tomas Strøbye kommunikerer med sin mor på skrift. Og han interesserer sig meget for politik, fortæller hun. Derfor er han også med til at diskutere, hvor krydset skal sættes hver gang.
Men det ærgrer Lone Hertz, at han fortsat ikke kan få lov at sætte det selv.
- Det er bare endnu et nederlag i en handicappets liv. Jeg havde dog heller ikke forventet andet. Men jeg ville have været lykkelig på min søns vegne, for det ville have givet så meget selvværd. Det ville have løftet ham som menneske.