Det er svært at leve et liv i nogenlunde fred og fordragelighed som prins og prinsesse i Danmark.
Prins Joachim og prinsesse Marie er stukket af til Schweiz med børnene og nyder en skiferie i en afsidesliggende hytte.
Det er rent Far til fire, lyder det fra den sneglade prins.
- Vi hygger os i lange baner. Vi er jo sammen hele tiden og hygger os om aftenen, hvor vi fortæller røverhistorier, om man så må sige, siger prins Joachim til Billed-Bladet.
- Prinsessens familie bor jo hernede, så dem ser vi selvfølgelig også en masse til. Det er herligt og en god måde at samles på, siger prinsen.
Det er ikke kun prins nummer to i arvefølgen, der nyder at smække ski på fødderne og give den gas i sneen.
Hustru Marie nyder også ferien i fulde drag.
- Det betyder rigtig meget at være af sted med hele familien. Det er meget vigtigt for mig, at børnene kommer her, hvor jeg har været sammen med mine brødre, og hvor jeg har gået i skole, siger prinsessen fra Villars sur Ollon i Schweiz til Billed-Bladet.
Kilde: Billed-Bladet