Svane: Helt kort: Forbundene fattes penge, fordi medlemmerne forsvinder. Eller for de unges vedkommende helt bliver væk. Og når de lader sig organisere, bliver de ofte fanget ind af de 'gule' forforeningers prisbillige alternativer.

Det var Poul Erik Skov Christensen fra 3F der startede debatten i en kronik i dagbladet Politiken, da han argumenterede for ét stort forbund.

I en tid, hvor flere forbund er i akut krise: HK har det mere end svært trods en lille fremgang i medlemstallet. NNF lider sammen med slagterierne og under ét kan LO-forbundene se på faldende medlemstal i en tid med stigende arbejdsløshed.

Er der andre grunde?

Svane: Ja - den helt basale, at arbejdsgiversiden allerede har lavet øvelsen og samlet så godt som al magt i Dansk Industri, DI, så Dansk Arbejdsgiverforening i dag fremstår noget forpjusket.

Den diskussion har jo været ført før - senest i 90'erne.  Hvad er nyt denne gang?

Svane: At krisen for forbundene er blevet dybere og at DI er blevet så stor. Flere iagttagere hæfter sig da også ved, at diskussionen rent faktisk bliver ført - f.eks. havde LO's daglige ledelse emnet oppe i sidste uge, hvor TIB og HK kom med oplæg. Og det ventes, at daglig ledelse vil tage emnet op hver anden, tredje gang, der er møde.

Er de lige entusiastiske?

Svane: Nej, det vil nok være en overdrivelse. På det første møde fik f.eks. Metal, som er et af de stærke forbund, lige indskudt, at det tyske Metal-forbund valgte at stå udenfor i en lignende diskussion.

Metal er med på diskussionen, men ikke bannerførere. Det blev drøftet på den netop overståede kongres, hvor Thorkild E. Jensen konkluderede at Metal godt kan se sig sammen med beslægtede forbund, f.eks. Teknisk Landsforbund - men det skal være i en konstruktion, den stolte smed kan genkende sig selv i.

Hvad skal det ende med?

Svane: Der er der ingen, der tør byde ind med og der er heller ikke sat deadline på. Det er måske den allerstørste nyhed - at LO's daglige ledelse vælger at tage en ret så fordomsfri debat om et så ømtåleligt emne. Det er den pæne udlægning. Den onde er, at det er pædagogisk rundkreds-øvelse, der i bedste fald kommer til at ende i det rene ingenting.

Men allerede nu er der flere modellser på bordet. Der er dels Poul Erik Skov Christensen-modellen: Et stort LO-forbund - som i parentes vil gøre LO selv overflødig.

Så er der modellen med to forbund - et offenligt og et privat. Den model finder bl.a. FOA mere sexet. Her ville det også være naturligt at få flere af FTF-forbundene med.

Endelig er der den gamle 'Georg Poulsen'-model med fem-seks store forbund: Et for offentligt ansatte, et for ufaglærte, en for funktionærer og så fremdeles.

Hvad er ellers vigtigt for de enkelte forbund?

Svane: Om der skal være mange eller få lokale afdelinger vil være et stort spørgsmål. Et andet vil være den faglige forankring - som det pointeres: En elektriker er medlem af Dansk Elforbund. Basta!