Hele 18 vidner er indkaldt i sagen. Men det er også en omfattende én af slagsen.
En 22-årig århusiansk mand har formået på to år at blive knaldet 37 gange for at køre uden kørekort. Det skriver Århus Stiftstidende.
I dag var manden en tur for byretten i Århus, hvor fire anklageskrifter med i alt 69 tiltaler ventede ham. Over halvdelen af dem er trafikforseelser.
Ud over trafikforseelserne er manden også tiltalt for vold, trusler mod tjenestemand, trusler mod en kvinde, indbrud og besiddelse af narko.