En kun 13-årig dreng fik sig onsdag i sidste uge en meget ubehagelig oplevelse, da en ældre mand forfulgte ham.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Drengen var ude at gå med aviser i Spentrup nord for Randers, da episoden fandt sted. Til TV2 Østjylland fortæller Østjyllands politi, at en mand pludselig begynder at råbe efter drengen.
Da manden spørger den 13-årige, hvornår han er færdig med sin avisrute, løber drengen fra ham, men på næste vej står manden og venter på ham.
Manden følger efter drengen og beder om at få lov at følge ham hjem. Drengen får rystet manden af sig, men på vej hjem ser drengen en sort kassevogn holde på vejen.
I kassevognen sidder manden. Drengen så bilen forsvinde mod nord.
"Vi vil gerne have fat i manden for at få afdækket, hvad der er sket. Det kan være, at hans opfattelse af hændelsesforløbet er et andet end drengens," fortæller Janni Lundager, der er kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Hvis du har oplysninger om, hvem manden kan være, beder politiet dig ringe 114.
TV2 ØSTJYLLAND
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.