Siden torsdag i sidste uge har den 58-årige dansker, Nis Jürgensen, været forsvundet. Nu beder Syd- og Sønderjyllands Politi befolkningen om hjælp.
Ingen har set Nis, siden han torsdag forlod sin arbejdsplads kl. 16 i Padborg for at køre tilbage til sit hus i Harrisle, som ligger syd for grænsen.
Han menes at have kørt i sin bil, en blå Opel Zafira personbil med registreringsnummeret FL-KJ 990.
Politiet beskriver ham som: Dansk statsborger, 58 år, 180 cm høj, almindelig af bygning og har mørkt/gråt kraftigt hår.
Han er vokset op ved Padborg og plejer blandt andet at gå ture i områdets skove. Det frygtes, at han færdes et sted i området uden at være i stand til at tage vare på sig selv.
Syd- og Sønderjyllands Politi vil meget gerne høre fra borgere med oplysning om Nis på telefon 114.