Så er eftersøgningen afblæst. Den 87-årige Johanne Gertrude Andersen er netop dukket op.
Politiet i Østjylland efterlyste hende for kort tid siden, da hun havde været forsvundet i et døgn.
Vi lader fortsat efterlysningen stå nedenfor, så man kan se, at det er den samme kvinde, der nu er dukket op.
87-årige Johanne Gertrude Andersen er forsvundet fra sit hjem på Dalgas Avenue i det indre Århus.
Hun blev sidst set der i går, Nytårsaftensdag klokken 12:40.
Johanne Gertrude Andersen er dårligt gående, men har efterladt sin rollator på bopælen.
Hun har hvidt krøllet kort hår og var iført en gul frakke med pelskrave, nederdel og flade sko samt havde sin sorte håndtaske med.
Alle oplysninger om kvinden kan gives til Østjyllands Politi på 87 31 14 48