59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.
Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.
Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.
Hændelsen fandt sted under to måneder inden præsidentvalget i 2024 - nemlig 15. september 2024.
Her spillede Trump golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach, da Routh blev spottet.
En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service fortalte under retssagen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn, skrev nyhedsbureauet AP tidligere.
Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han efterlod sig et semiautomatisk våben og blev efterfølgende anholdt.
Anklagerne havde anbefalet livsvarigt fængsel, mens Routh, der har været forsvarsadvokat for sig selv, gik efter 27 års fængsel.
Anklagerne mente, at Rouths forbrydelser "ubestrideligt kræver livstid". De sagde, at han havde planlagt attentatforsøget i flere måneder, havde vist sig villig til at dræbe folk, som kom i vejen for ham, og ikke udtrykte anger.
Routh har afvist, at han ønskede at dræbe Trump, og har sagt, at han i fængslet er klar til at tage imod behandling for en personlighedsforstyrrelse.
Da Routh blev fundet skyldig i efteråret, forsøgte han at stikke sig selv i halsen med en kuglepen, men blev hurtigt eskorteret ud af retslokalet af betjente. Imens råbte hans datter, at han var uskyldig.
Hændelsen ved golfbanen var et af to meget omtalte attentatforsøg mod Trump i 2024.
To måneder inden havde en kugle strejfet Trumps øre under et vælgermøde i Butler i Pennsylvania.
Begge dele prægede valgkampen frem mod præsidentvalget i november 2024, hvor Trump igen blev valgt som præsident efter at have tabt til demokratiske Joe Biden i 2020.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters