Der havde været tavst et par timer.
Men da en kollega begyndte at lede efter den 33-årige skovarbejder i Hadsund, Nordjylland fik han et chok. For under et 30 centimeter bredt grantræ lå skovarbejderen livløs - dræbt af et væltet træ.
Det skriver Nordjyske.
Manden betegnes af kollegaer som en rutineret skovarbejder, og det er endnu usikkert, hvad der præcist gik galt, da manden fik træet over sig.
Alle pårørende er endnu ikke orienteret, og derfor er mandens navn ikke offentliggjort.