En brasiliansk mand blev natten til fredag anholdt i Københavns Lufthavn for at være i besiddelse af flere flasker med drikken ayahuasca.
Drikken stammer fra Amazonas-regnskoven i Sydamerika og indgår blandt andet i flere shamanistiske sammenhænge.
Den 44-årige mand er sigtet for indsmugling af euforiserende stoffer, oplyser Københavns Politi. Ayahuasca indeholder nemlig det psykedeliske stof dimethyltryptamin, og det figurerer på narkolovgivningens lange lister over forbudte stoffer.
Det var tolderne i lufthavnen, som i forbindelse med gennemlysning af mandens bagage gjorde fundet. Der var tale om 30 flasker med i alt 45 kilo væske.
Manden blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byrets dommervagt. Her blev han varetægtsfængslet i foreløbig 26 dage.
Manden erkendte sig skyldig, og dommeren vurderede dels, at der var risiko for, at han på fri fod ville stikke af til udlandet og på den måde unddrage sig strafforfølgning, og dels, at han på fri fod ville kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.