Mens kameraet rullede, stod engelsk fjernsyns Channel 4-reporteren Sue Turton i det oversvømmelses-ramte Oxford og fortalte om vandmassernes hærgen. En mand kommer gående bagfra, og idet han passerer hende, niver han hende bagi.
- Personligt fandt jeg det ret ydmygende og ikke så lidt respektløst overfor dem, jeg reporterede om, fortæller Sue Turton til BBC News.
- Mandlige reportere ville aldrig blive udsat for en offentlig napning , mener hun.
Det lokale politi prøver at identificere manden fra tv-billederne og overvejer at rejse en sag om seksuelt overgreb. Manden står til at få en bøde på 80 pund - 8-900 kroner - hvis han kan identificeres.
Se indslaget hvor studieværten blev nevet i numsen nedenfor.