»Fra 1968 til 1971.«
Svaret kommer uden betænkningstid og næsten henkastet fra Mette Bock, da hendes søn Ask kigger op fra eksamenslæsningen og spørger, hvornår det nu var, at Hilmar Baunsgaard var statsminister.
Tilsyneladende er Nyhedsavisens journalist og fotograf de eneste, der finder det hurtige svar bemærkelsesværdigt, for hverken mor eller søn fortrækker en mine. Ikke fordi der på nogen måde er kulde – der er bare ingen grund til at dvæle ved tingene.
»Man kan kalde mig utålmodig eller rastløs, men man kan også kalde mig resultatorienteret. Jeg foretrækker selv den sidste variant,« siger den 49-årige Mette Bock, der går hjemme i Horsens-forstaden Stensballe og forbereder sig på at tiltræde sit nye job som prorektor ved Aarhus Universitet 1. august.
Efter fem år som chefredaktør på JydskeVestkysten smed Mette Bock i oktober sidste år tøjlerne uden at have et nyt job på hånden.
»Vi havde en vision om at omdanne avisen til et moderne mediehus, og det mål nåede vi. Så følte jeg, at det var tid at komme videre,« siger Mette Bock, der i 2006 blev kåret til årets danske erhvervskvinde.
Vejen ind i mediebranchen lå ellers ikke lige for, da hun i 1980 erne afsluttede studierne i både statskundskab og filosofi.
»Jeg nåede også at læse medicin, men det var for åndløst,« griner Mette Bock, der efter en årrække som direktør for Muskelsvindfonden pludselig fik trang til at prøve noget andet.
»Jeg ville prøve journalistfaget, og jeg ringede daværende medlemmer af Jyllands-Postens chefredaktion Jørgen Ejbøl og Ulrik Haagerup ned for at høre, om de havde et job til mig. Efter lang tids pres fandt de et vikariat på tre måneder, men det blev senere forlænget til 14 måneder. Det var fantastisk sjovt at prøve,« siger Mette Bock, der inden jobbet på JydskeVestkysten var et par år i konsulentbranchen. På den syd- og vestjyske avis fik Mette Bock et ry som en hård kvinde, der ikke var bange for at vise, hvem der bestemte.
Blandt andet kom hun i kraftig modvind, da hun i forbindelse med en lønkonflikt truede med at fritstille medarbejdere, der ikke ville genoptage arbejdet, og siden fyre en journalist, der havde kaldt hende sindssyg. Da talen falder på fyringssagen, kniber hun for første og sidste gang under interviewet de klare blå øjne en smule sammen.
»Det var en møgubehagelig sag. Det endte med en voldgiftssag, som slog fast, at jeg handlede korrekt, men selvom jeg formelt set var sejrherre, var det ikke rart,« siger Mette Bock, der også var kendt for at tage ud på lokalredaktionerne og give en hånd med det daglige arbejde.
Dage på gulvet
»Alle ved, at der er forskel på at sidde på ledelsesgangen og være ude blandt medarbejderne. Jeg syntes, det var vigtigt, at vi også talte sammen, når der ikke var problemer, og derfor tog jeg dage på gulvet . Jeg stod også i regnen og slæbte øl på Grøn Koncert, da jeg var direktør i Muskelsvindfonden, selvom jeg absolut ikke er specielt folkeligt indrettet. Jeg syntes bare, det var det rigtige – både i forhold til at sende et signal til de frivillige, men også for at udvikle mig som leder,« siger Mette Bock, der nu kan se frem til at blive en del af en fire-mands ledelse for 34.000 studerende og 10.000 ansatte på Aarhus Universitet. Stillingsbetegnelsen lyder på prorektor for vidensspredning, men Mette Bock har svært ved at definere sine opgaver helt klart.
»Nu må vi se, når jeg starter, men mit udgangspunkt er, at samfundet har en berettiget forventning om at få gavn af og indsigt i universitetsverdenen. Jeg ser min opgave ligge i at bygge bro mellem universitet og resten af samfundet, og trafikken på broen skal gå begge veje,« siger Mette Bock.
Knap var Mette Bocks nye stilling blevet offentligt kendt, før der blev spekuleret i, om hun allerede var ved at skifte karriere endnu en gang.
Politiker – nej tak
For ikke nok med, at hendes far, Ole Samuelsen, var radikalt folketingsmedlem fra 1968 til 1973 – hvilket måske forklarer den imponerende responstid på spørgsmålet om Hilmar Baunsgaard – hendes bror er nemlig Anders Samuelsen, tidligere medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre og medstifter af Ny Alliance. Og der gik ikke længe, inden flere medier spekulerede i, at Mette Bock skulle opstilles til Folketinget for det nye parti.
Men selvom hun tidligere har været næstformand for Det Radikale Venstres Landsforbund og i øvrigt folketingskandidat for SF, skal hun ikke nyde noget.
»Jeg skal ikke være politiker. Jeg har lige fået nyt job, og det glæder jeg mig voldsomt til. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været med i opstartsfasen af Ny Alliance, og det er heller ingen hemmelighed, at jeg er et holdningsmenneske. Jeg ved godt, at det har stået i aviserne, men det gør det jo ikke rigtigt. Man kan læse så meget i aviserne,« siger Mette Bock.