Blogindlæg Blogger: Svinehunden hører ikke til i et demokrati
De seneste års reformer på social- og beskæftigelsesområdet er, tillige med megen anden politik, blevet gennemført ved at appellere til den indre svinehund. Dét udtryk stammer fra kritik af nazismen, men angår alle, der bejler til de allerlaveste instinkter i mennesket, uanset partifarve eller politiske præferencer.

Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

JÆVNLIGT BENYTTES i omtale af debatter og konkret politik et særligt udtryk: Den indre svinehund.

Som vi bruger udtrykket i dag, stammer det fra tyskeren Kurt Schumacher, der var medlem af det tyske socialdemokratiske parti, SPD, og sad i den tyske rigsdag i 1930-1933. Det fremgår af en artikel af Jørgen Schack i en gammel udgivelse fra Dansk Sprognævn (Nyt fra Sprognævnet, nr. 1992/3 – september).

Schumacher blev, sammen med de øvrige socialdemokrater, af nazisterne i 1932 beskyldt for at tilhøre et parti af desertører. Jørgen Schack fortæller, at Schumacher gav svar på tiltale ved blandt andet at sige følgende (her i dansk oversættelse):

”Hele den nationalsocialistiske agitation er en permanent appel til den indre svinehund i mennesket. Hvis der er noget som vi anerkender hos nationalsocialismen, så er det den kendsgerning at det for første gang i tysk politik er lykkedes helt og holdent at mobilisere den menneskelige dumhed.”

I Sprognævnets forklaring tilføjes det, at Schumacher har brugt udtrykket ”appel til den indre svinehund i mennesket” om ”… nazisternes bejlen til de allerlaveste instinkter som ligger (mere eller mindre) skjult i de fleste mennesker.”

I Den Danske Ordbog forklares ”den indre svinehund” som: ”ondsindet, hadefuld drift som gemmer sig bag en persons tilsyneladende venlige og tolerante ydre”.

JEG HAR SELV igennem de seneste år brugt udtrykket i forskellige sammenhænge.

I 2017 skrev jeg i et blogindlæg her på Avisen.dk, at der har vist sig en stigende forråelse i vores samfund, ikke alene i debatter, men også i stigende grad i den politiske retorik og markedsføring af konkret politik.

Jeg påviste, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) flittigt har benyttet sig af den form for retorik i sin gennemførelse af reformerne (reelt: forringelserne) af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og den kontanthjælpsreform, hun stod bag. Misundelse og mistro var grundelementer i forringelserne.

Det samme, viste jeg, var tilfældet hos den senere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i hans reformer af kontanthjælpen med indførelse af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersreglen.

Dén kontanthjælpsreform var også emnet for mit indlæg i Avisen.dk i 2016 om behandlingen af kontanthjælpsreformen og mit indlæg i Altinget i 2016 efter ikrafttrædelsen.

Og den var i fokus i mit seneste indlæg i Avisen.dk i januar 2019, hvor jeg blandt andet kommenterede en artikel fra Berlingske.

FORUDEN AT BESKRIVE, hvordan den indre svinehund afslører sig i konkret reformpolitik og retorik, har jeg også skrevet lidt om de psykologiske, filosofiske og historiske perspektiver. Det gælder førstnævnte indlæg, og det gælder et indlæg i Altinget.dk i 2016 om dehumanisering.

Dehumanisering er et kendt begreb inden for psykologien, hvor det betegner en måde at udradere de moralske grænser på. Det betyder, at man gør den anden til et mindreværdigt væsen uden menneskelige kvaliteter. I det øjeblik bliver det sværere at identificere sig med den anden, og så er der lettere adgang til at slukke for empati og moralske forpligtelser – og dermed til at udføre onde handlinger.

Tidligere landsdommer og formand for det nu hedengangne PTU, nu afdøde Holger Kallehauge, gjorde opmærksom på faren ved dehumanisering i sit kapitel i min bogantologi Et liv i andres hænder (2014). Han skrev:

”Det, der er farligst af alt, er, at man distancerer sig fuldstændigt fra et medmenneske, kun ser noget, man misbilliger, afskyer eller foragter; en misbruger, en kriminel, en afviger eller et misfoster. Det er sådan, grundlaget for al diskrimination, misbrug og nedværdigende behandling opstår. Man ser ingen menneskelig lighed eller i hvert fald ikke nok til at opleve medfølelse og gør alt det, der er forkert, uden at få dårlig samvittighed. Det er derfor, alle de groveste menneskerettighedskrænkelser som deportation, forfølgelse og tortur indledes med propaganda og handlinger, som diskriminerer de udvalgte ofre.”

NÅR JEG ATTER bringer udtrykket om den indre svinehund og temaet om dehumanisering på banen, er det for at gøre opmærksom på, hvor alvorligt det kan være for et demokrati og forskellige grupper af mennesker i det, når politikere eller andre agiterer for synspunkter ved at appellere til de laveste instinkter i mennesker.

Over for den indre svinehund kommer almindelig argumentation og demokratisk samtale altid til kort.

Svinehunden kan man ikke argumentere imod og samtale med, for den spiller alene på følelser, stemninger, forførelse. Den medvirker kun til forråelse af debatten og dehumanisering af sårbare grupper i samfundet, som ikke har mulighed for at forsvare sig over for den slags politisk ageren.

Man kan ikke basere et demokrati på svinehunds-retorik. Der skal saglighed, dokumentation, respekt for fagfolk, samtale og reelle argumenter på bordet – og menneskelighed.

Jeg skal derfor appellere til, at politikere, debattører og medier afstår fra at fodre den indre svinehund.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.