Mens tre journalister på Berlingske Tidende netop har vundet Cavlingprisen for at have optrevlet Hvidvaskskandalen i Danske Bank, har en kollega leveret endnu en smålig artikel, der vil udskamme en lovlydig borger, der har fået arbejde én time om ugen i fleksjob, sådan som lovgivningen berettiger til.
DE TRE JOURNALISTER Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske modtog i fredags Cavlingprisen for at afdække hvidvask i Danske Banks estiske afdeling.
De har leveret væsentlig journalistik af stor betydning for vores samfund. Og det er blandt andet deres bedrift, at der i 2018 kom gang i efterforskning af den hvidvask, som er foregået på tværs af Europa over en årrække og har et milliardomfang så astronomisk, at vi ikke rigtig kan forstå rækkevidden.
På baggrund af denne efterforskning kan der blive renset ud i toppen af de hvidvaskramte banker og andre involverede institutioner, så de skyldige kan blive dømt og straffet. Og forhåbentlig kan det danske samfund og de øvrige europæiske landes nationale finanser blive genoprettet, så i det mindste dele af de forsvundne summer kan blive ført tilbage til deres rette ejere. Og samfundet kan igen blive ført tilbage til noget, der minder om et retssamfund. Tillykke til Cavlingtrioen med prisen!
SAMME DAG BRAGTE Berlingske en artikel af en anden journalist, som også i efteråret 2018 har leveret en lang række artikler i Berlingske med brod imod sygdomsramte personer på kontanthjælp og i fleksjob, som jeg allerede har skrevet om i flere blogindlæg i Avisen.dk.
Her har Berlingske mimet den forargelse, nedvurdering og misundelse over for mennesker med handicap, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i 2012 markedsførte reformen af førtidspension og fleksjob ved at udbrede, og som eksempelvis folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) har udbredt sig om i efteråret 2018.
Mens Berlingskes Cavlingpris-vindende trio har leveret saglig og højst samfundsrelevant journalistik om kriminelle aktiviteter, som fortjener vores forargelse, løber usaglighed og smålighed med opmærksomheden i disse andre artikler i Berlingske.
Det er også tilfældet i den nye artikel, der har underrubrikken (underoverskriften): ”Kim Madsen blev sidste år tilkendt et fleksjob efter flere års ”kamp mod systemet”. Nu får han 18.000 kroner om måneden for at arbejde én time om ugen.”
I EN PASSAGE i artiklen hedder det, at ”Fleksjob gives til borgere, der ikke kan holde til at arbejde fuldtid, og som har specielle hensyn, der skal tages. Kim Madsen har for eksempel dårlig ryg. Han skal arbejde én time om ugen hos ForRetssikkerhed, som arbejdsgiveren betaler. Resten af hans indkomst består af det, der kaldes for et fleksløntilskud, der er på max 18.260 kr. pr. måned. Mens han har været på kontanthjælp, har han fået 11.282 kr. før skat pr. måned.” Herefter spørger Berlingske: ”Mener du, det er retfærdigt, at samfundet skal betale det ekstra?”
Berlingske tegner hermed et fuldstændigt usagligt billede af fleksjobbere som borgere, der står i en i virkeligheden misundelsesværdig position og uretfærdigt lever af ”andres penge”.
Der er derimod tale om mennesker, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, hvilket kræver grundig lægelig dokumentation, arbejdsprøvninger og ressourceforløb – i Kim Madsens tilfælde en proces, der har taget hele seks år – før visitationen er blevet en realitet, og der endvidere er fundet og etableret et konkret fleksjob.
Endvidere skal Berlingske huske, at minifleksjob jo i mange tilfælde har erstattet retten til førtidspension. Så selv med en så lille arbejdsevne som de tre ugentlige timer, Kim Madsen har fået fastslået, så kan han stadig ikke få førtidspension. Og det nævnte timetal er det effektive timetal – fleksjobreformen indførte jo en effektivitetsvurdering eller løndumping af fleksjobbere under ny ordning, så arbejdsgiveren kun skulle betale for den effektive arbejdstid, ikke den reelle, der i Kim Madsens tilfælde er noget højere.
Og lovgivningen giver altså fleksjobbere retten til et fleksløntilskud, så borgeren også under den stærkt forringede lovgivning om førtidspension og fleksjob med reformen fra 2012 har en ret til et minimum af fast indkomst. Det er absolut ikke nogen herregård, og her er intet, der er værd at misunde for raske mennesker.
SÅ HVORFOR FINDER Berlingske, at det er relevant at spørge Kim Madsen, om det er ”retfærdigt, at samfundet skal betale det ekstra”? Og hvad mener de egentlig med ”det ekstra”?
Et andet sted i sin artikel siges det på en anden måde: ”Hvorfor kunne du ikke bare have taget et lignende job ved siden af din kontanthjælp?”
Det har Berlingske også spurgt om i andre artikler i løbet af efteråret, og det har Kim Madsen allerede svaret på flere gange.
Det er ikke i lovgivningen om kontanthjælp en mulighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere at arbejde få timer ordinært ved siden af en kontanthjælp. Så havde Kim Madsen gjort det, ville han blive bedt om at stå fuldt til rådighed for det ordinære arbejdsmarked – og det er jo netop dét, han ikke kan som kronisk syg med store funktionsnedsættelser, som nedsætter arbejdsevnen.
DET FREMGÅR IKKE, hvad Berlingske så ville ansé for en rimelig løn og ydelse til Kim Madsen i hans situation som blandt andet kronisk gigtpatient. Mener de, at mennesker med varige funktionsnedsættelser livsvarigt skal holdes på en så lav indtægt, at de ikke kan komme til at leve noget, der ligner et normalt liv?
Berlingske gøder jorden for en negativ folkestemning med negative politiske stereotyper om mennesker på kontanthjælp, fleksjob eller førtidspension. Det er igen den indre svinehund.
Derved understøtter de det beskæftigelsesparadigme, hvormed Mette Frederiksen og forligspartierne i 2012 bag reformen af førtidspension og fleksjob erstattede principperne om kompensation og solidaritet med det subjektive begreb ”rimelighed”. De støtter den stadige devaluering af mennesker med kroniske lidelser og de mange forringelser af deres ret til lige løn, værdighed og social sikkerhed.
DEN UDSKAMNING i en såkaldt nyhedsartikel klinger ikke med det journalistiske ideal om tilstræbt objektivitet og upartiskhed. Den er derimod udtryk for ideologisk favorisering af bestemte politiske synspunkter.
Den vil aldrig give nogen Cavlingpris.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.