For tredje nat i træk angreb den internationale koalition Libyen.
Det endelige succeskriterium for den militære aktion er imidlertid ikke entydigt.
Storbritanniens forsvarsminister, Liam Fox, har givet udtryk for, at et direkte angreb mod Libyens leder, Muammar Gaddafi, ikke er en umulighed.
Men den britiske forsvarschef, Sir David Richards, har afvist, at Gaddafi skulle være et mål.
Den klareste melding fra den britiske premierminister, David Cameron, er, at "Libyen ikke har en fremtid, hvis oberst Gaddafi beholder magten".
Resolutionen fra FN giver koalitionen ret til at gennemføre de nødvendige tiltag for at beskytte civilbefolkningen, men USA ønsker at drosle ned for den militære aktivitet.
"Det er min fornemmelse, at medmindre der sker noget usædvanligt eller uventet, vil vi se et fald i mængden af angreb," siger den amerikanske militære leder, General Carter Ham, ifølge Reuters.
Præsident Barack Obama har ved en pressekonference givet udtryk for, at USA i løbet af de kommende dage vil trække sig som leder af aktionen i Libyen.
Storbritannien eller Frankrig ser ud til at være de oplagte bud på nationer, der vil overtage styringen.
Den franske udenrigsminister, Alain Juppé, håber, at det øgede pres vil fjerne Gaddafi fra magten, men han har ikke omtalt diktatoren som hovedmål.
Set fra dansk perspektiv har udenrigsminister Lene Espersen (K) slået fast over for Politiken, at det drejer sig om beskyttelsen af civilbefolkningen.
Herhjemme er rød blok mest splittet i forhold til at støtte indsatsen i Libyen.
Enhedslisten opfordrer til at indstille bombningerne, hvorimod SF's Holger K. Nielsen har nævnt muligheden for at indsende landtropper.