Der var lagt op til et hårdt slag om Københavns forstæder, da Brøndby og Lyngby tørnede sammen.
Første halvleg var en nogenlunde lige affære, hvor begge hold kom til chancer, men ingen fik sat den afgørende fod på. Specielt Nikolaj Agger spillede godt for hjemmeholdet.
Han gik også forrest, da Brøndby satte sig i gennem i de sidste ti minutter af halvlegen, men det lykkedes ikke at få omsat det i mål.
Brøndby kommer også bedst ud fra pausen, men alligevel er det Lyngby, der får scoret.
Lyngby fik et frispark, som bliver hamret i muren af Lyngby Topscorer Kim Aabech. Men så dumper bolden ned foran Anders Christensen, der sætter den ind bag Stephan Andersen. Lyngby er stik mod chancer foran 1-0.
Men inden dommeren når at fløjte op igen, bringer han sig selv i centrum. Lyngbys nyervhervelse Mitja Morec får sit andet gule kort og bliver vist ud.
Mitja Morec havde været ude til behandling for en blodtud. Men han deltager i jublen og træder dermed ind på banen igen, hvilket man ikke må, uden dommeren har givet en lov.
I de sidste tyve minutter presser og presser Brøndby i gennem, og de får da også bolden i netmaskerne. Men målet bliver annulleret for offside.
Og i overtiden får Brøndbys Daniel Wass scoret, og han redder dermed det ene point hjem til Vestegnen.