Har har været synonym med Brøndby i en menneskealder. Men på det seneste er han blevet set som en del af problemet og ikke en del af løsningen i den kriseramte klub.
Oven i kæmper han mod kræft, så det har ikke været det nemmeste efterår for Per Bjerregaard.
Men på trods af det har tilråbet "Bjerregaard raus" gjaldet på Brøndby Stadion i løbet af efteråret. Og det stopper ikke der. Per Bjerregaard er også blevet chikaneret af fans, der har fundet frem til, hvor bestyrelsesformanden bor. Men det generer ham ikke, siger han i dag i Tipsbladet.
"Nej, jeg tænker på de fans som siger "Bjerregaard raus" og skriver på mit hus og på vejen, vi bor. Hvis man ligger under for sådan noget, hvad er så det næste," siger han til Tipsbladet.
Omvendt har det faktisk styrket hans tro på de klassiske Brøndby-dyder.
"Det er mod de grundholdninger, der er i klubben. Vi tager en debat, mange gange kan der være noget rigtigt i de krav, som kommer, men siger man bare, at nu skal du skride, hvad er planerne så derefter? Man kan ikke bare smide hele bestyrelsen ud. Ved de mennesker hvilke betingelser, der er for et børsnoteret selskab osv.," siger han.
Kilde: Tipsbladet