Danskerne lever lige så kort som albanerne. En af årsagerne er, at vi i årevis hellere har villet dø på et provinshospital end overleve på et stort sygehus.

Svenskere og nordmænd er i årtier steget i levealder, imens de har postet masser af penge i potent kræftbehandling og bygget store supersygehuse med behandling i verdensklasse. Danmark har gjort det modsatte.

Andelen af lokalpatriotiske tryghedsnarkomaner i Danmark er da også dalet fra forstemmende 75 procent i 90 erne til forfriskende 40 procent i dag. Modstanden mod at samle sygehusene i store eksperthospitaler er altså i frit fald.

Og med god grund, for chancen for at overleve stiger dramatisk, når man tager den længere tur til den bedre behandling. Det er for eksempel beviseligt bedre at køre en patient med en blodprop i hjertet 150 kilometer til et hjertecenter frem for et lokalt sygehus.

Alligevel sidder regionspolitikere på deres rystende hænder og tør ikke lukke landsbysygehusene af frygt for fakkeloptog og vælgerflugt. Og Socialdemokraterne ser et knap så snedigt snit til billigt stemmeflæsk ved at deltage i hylekoret.

Hvis ansvarsforflygtigelsen fortsætter, kan vi se frem til at sammenligne os med Somalia. Og håbe på, at manglen på læger og sygeplejersker til sidst vil aflive de små sygehuse, når politikerne nu ikke tør.