Lovforslag spænder ben for permanente hjem til flygtninge
Torsdag førstebehandles et lovforslag i Folketinget, der blandt andet lægger op til, at kommunerne ikke behøver at sikre permanente boliger til flygtninge. Det kan skade integrationen, frygter Røde Kors (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vedtages forslaget, behøver kommuner kun at sikre midlertidige boliger og ikke permanente hjem til flygtninge.

Det kan blive sværere for flygtninge, som kommer til Danmark, at få et permanent sted at bo.

Torsdag førstebehandler Folketinget et lovforslag, som er en udmøntning af det såkaldte paradigmeskift.

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, behøver kommunerne ikke længere at sikre, at nyankomne flygtninge får en permanent bolig.

Så vil det være nok med et midlertidigt opholdssted, og det bekymrer Niels Svankjær Christiansen, sektionsleder i Røde Kors.

- Vi ved fra vores arbejde med flygtninge både i asylfasen og integrationsfasen, at boligsituationen kan være helt afgørende for flygtninges mulighed for at falde til, siger han.

Det uddybes ikke i lovforslaget, hvordan midlertidigheden defineres, eller hvilke opholdssteder der er tale om.

Ifølge Niels Svankjær Christiansen er der tilfælde, hvor flygtninge bor midlertidigt på eksempelvis nedlagte hospitaler og plejehjem.

Bliver der ikke stillet en permanent bolig til rådighed, kan skiftende boliger og andre kaotiske boligsituationer skabe så stor usikkerhed, at det svækker integrationen socialt og arbejdsmæssigt, vurderer han.

- Det bliver en rigtig svær situation at stille flygtninge i, siger han.

Også Jytte Lindgård, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), frygter for konsekvenserne af lovforslaget.

Det skyldes, at når flygtningene først har fået en midlertidig bolig stillet til rådighed, er det op til flygtningene selv at finde noget permanent.

Men det er noget nær umuligt for folk, der næsten lige er ankommet til landet.

- De tjener ikke nær så meget, de kan ikke spare op, og de har ikke det netværk, som vi ofte oplever, skal til, når folk får en lejlighed gennem deres onkels tantes moster.

- Hvad gør man, hvis der pludselig står en familie med to eller tre børn, som ikke har fundet et nyt sted, når den midlertidige bolig ophører? Så bliver det virkelig problematisk for det omkringliggende samfund, siger Jytte Lindgård.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kommer det nye lovforslag ikke til at have den store indflydelse på den praksis, der er i kommunerne i dag.

- Det er jo sådan i dag, at man skal tilbyde en bolig, som det står i reglerne, når det er muligt.

- Så der er jo allerede ganske meget elastik i den regel, siger Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse ved KL.

Henrik Thomassen påpeger, at kommunerne ifølge lovforslaget stadig har pligt til at sikre en midlertidig bolig til flygtningene, indtil de selv kan anskaffe sig en bolig.

Flygtningefamilier ender altså ifølge KL formentlig ikke på gaden.

Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages. Torsdag førstebehandles det. Det er planen, at lovforslaget skal træde i kraft 1. marts.

/ritzau/

/ritzau/