Louise Burgaard er tilbage på damelandsholdet i håndbold for første gang siden VM sidste år.
Hun er udtaget til Klavs Bruun Jørgensens EM-bruttotrup, oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
FC Midtjylland-spilleren meldte i foråret fra til landsholdets OL- og EM-kvalifikationskampe på grund af fysisk og mental træthed.
Trætheden betød også, at hun ikke var i stand til at spille gennem flere måneder for sit klubhold, men tidligere i oktober gjorde hun comeback.
Timingen er belejlig for Klavs Bruun Jørgensen, der har store udfordringer på pladsen som højre back, da en skadet Line Jørgensen misser EM. Slutrunden i Sverige begynder i december.
I alt er 28 spillere er udtaget til landsholdets bruttotrup, men truppen vil i begyndelsen af november bliver skåret ned til 18-20 spillere, fortæller landstræneren.
Herefter skal truppen skæres yderligere ned inden EM. Danskerne er i gruppe med Montenegro, Ungarn og Tjekkiet.
EM-bruttotruppen ser således ud:
Sandra Toft, Larvik HK
Jane Schumacher, OGC Nice
Lærke Nolsøe, Nykøbing F. Håndbold
Anna Sophie Okkels, SK Aarhus
Sarah Iversen, Nykøbing F. Håndbold
Anne Mette Pedersen, København Håndbold
Maria Fisker, Randers HK
Anne Mette Hansen, København Håndbold
Fie Woller, FCM Håndbold
Kathrine Heindahl, Randers HK
Cecilie Greve, Randers HK
Simone Böhme, Viborg HK
Lotte Grigel, Rostov-Don
Stine Bodholt Nielsen, Viborg HK
Mette Tranborg, SK Aarhus
Rikke Poulsen, Viborg HK
Kristina Kristiansen, Nykøbing F. Håndbold
Anne Cecilie Dornonville de la Cour, København Håndbold
Ann Grete Nørgaard, Viborg HK
Trine Østergaard, FCM Håndbold
Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold
Louise Burgaard, FCM Håndbold
Stine Jørgensen, FCM Håndbold
Line Haugsted, Viborg HK
Mie Højlund, Randers HK
Line Uno, Viborg HK
Stine Andersen, TTH Holstebro
Althea Reinhardt, HC Odense
/ritzau/