Skuespilleren Lone Hertz har mistet sin og Axel Strøbyes søn, Tomas.
Det skriver Her og Nu.
Tomas blev kendt i den bredde befolkning, da Lone Hertz i 1980 skrev og instruerede dokumentarfilmen "Tomas - et barn du ikke kan nå".
Her fulgte man den dengang 14-årige handicappede Tomas under en sommerferieuge i Skagen.
Lone Hertz ville skildre livet for mor og søn på Tomas' betingelser, og samtidig tale for nødvendigheden af at gennemføre en integration af handicapverdenen og normalverdenen.
Tomas Strøbye blev født normal, men blev som spædbarn hjerneskadet efter en vaccine.
Først som 37-årig fik Tomas i 2005 mulighed for at forlade en døgninstitution for udviklingshæmmede. Han flyttede ind på Egmont Højskolen ved Odder.
Her deltog han i undervisningen, hørte foredrag og begyndte at rejse ud i verden med sine egne hjælpere.
Tomas Strøbye blev 58 år. Familien bekræfter overfor Her og Nu, at han døde i lørdags.