"Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt udnyttet," siger Martin Holt Jensen.
Som arbejdsløs præst i løntilskud endte han med at udfylde en ordinær stilling, da den faste præst i sognet blev sygemeldt.
Hans eksempel er langt fra enestående.
Ifølge en undersøgelse, som Avisen.dk har lavet, er det helt normalt, at præster i løntilskud indgår i den faste vagtplan og vikarierer under sygdom og ferie. Det svarer i hvert fald flertallet af knap 600 præster.
Løntilskuds-præsterne arbejder for en dagpengetakst på cirka 17.000 kroner før skat. Det er mindst 10.000 kroner mindre, end præster ansat på ordinære vilkår.
Det sker, selvom loven siger, at ansatte i løntilskud ikke må løfte arbejdsopgaver, som ordinært ansatte normalt varetager.
Enkelte arbejdsløse præster fortæller sågar, at de i månedsvis har passet et regulært embede på løntilskud, fordi den fastansatte præst var stoppet.
Biskoppen, der har den danske rekord i at bruge løntilskud, afviser kritikken.
"De fik mig jo billigt"
Da Martin Holt Jensen sidste år startede i løntilskud, var der to fastansatte præster i sognet. Han havde dog kun været der en måned, da den ene præst blev langtidssygemeldt.
Det betød, at teologen de næste fem måneder reelt udfyldte den ene af de to præste-stillinger, men til dagpengetakst. Han forsøgte at få jobbet som vikariat på almindelige vilkår, hvilket han var blevet stillet i udsigt.
"Men stiftet var tilbageholdende og trak tiden ud. De fik mig jo billigt," siger Martin Holt Jensen.
Først to uger før løntilskudsperioden udløb, blev han tilbudt vikariatet. På det tidspunkt havde han puklet løs i fem måneder.
"Det havde de helt ærligt ikke behøvet at være fem måneder om. Hvad havde de gjort, hvis jeg ikke havde været der i løntilskud? Så havde de nok været nødt til at tage en vikar ind," siger Martin Holt Jensen.
Nede med to præster
En kvindelig præst, der foretrækker at være anonym, har haft en lignende oplevelse.
Kirsten endte med at passe to fastansattes præsters job i en måned for dagpenge, mens hun var i løntilskud.
"Da jeg startede, havde den ene i mellemtiden sagt op," fortæller hun.
Sognet havde dog ikke travlt med at ansætte en ny. I starten var Kirsten meget opmærksom på ikke at træde i stedet for en ordinært ansat.
"Men da jeg havde været der i en måned, skulle den anden præst på ferie. Så pludselig stod jeg alene med det hele i fire uger og udfyldte begge huller," siger hun.
Sårbar og desperat
Begge præster har blandede følelser omkring løntilskud.
Ordningen har givet dem en erfaring, der har hjulpet dem i deres jobsøgning, og de havde det rart på arbejdspladsen. De føler dog også, at ordinært arbejde bør give ordinær løn.
"Man er enormt sårbar i den situation og en smule desperat efter at få foden indenfor. Og så tænker man, at løntilskud er bedre end at blive sendt på pipfugle-kursus eller gå og lave ingenting," siger Martin Holt Jensen.
Bedre vejledning, tak!
Han efterlyser bedre vejledning fra præsternes fagforening.
"Jeg fik beskeden, at det var op til mig selv. De burde tage mere hånd om os og oplyse os om, hvilke rettigheder vi har. Det virker ikke til at være en prioritet for dem, selvom der går mange ledige teologer rundt," siger han.
Kirsten fik støtte fra sin tillidsmand, men hun mener også, at det bør være mere klart, hvad præster i løntilskud må og ikke må.
"Der burde være bedre vejledning i, hvad det vil sige at være i løntilskud som arbejdsløs præst," siger hun.
Kirsten er ikke den kvindelige præsts rigtige navn. Hun ønsker ikke at stå frem, men hendes identitet er redaktionen bekendt.
Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte med de pligter og rettigheder, der følger med.
Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.