Når en præst siger op eller går på pension, kan der gå halve år, inden der ansættes en ny. Imens må nabopræsten overtage opgaverne og løbe dobbelt så stærkt.
Det er en hel bevidst spare-strategi fra biskopperne og kirkeministeriet, lyder kritikken fra flere sider.
"Det er utilstedeligt, men desværre normalt. Det er en måde, stifterne sparer penge på," siger Tilde Binger, medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse.
Hun mener, at perfektion prioriteres over præsters arbejdsmiljø.
"Det er et spørgsmål om prioritering. Forventningen til perfektion er enorm. Kirkerne skal kalkes hver tredje år, og der må ikke ligge et vissent blad på kirkegården," tilføjer Tilde Binger.
Kynisk kassetænkning
Avisen.dk beskrev så sent som i går, hvordan huller i præsters vagtplaner ofte må dækkes af arbejdsløse præster i løntilskud eller pensionerede præster, der får en flaske rødvin som tak.
Det skyldes, at der er for få fastansatte præster til de kirkelige opgaver, og at dem, der er, overbelastes, når en kollega i nabosognet stopper. Sådan lyder kritikken fra præsterne.
"Det er tydeligt, at de lader stillinger være ledige længe for at spare. Det er ren kassetænkning. For den præst, der pludselig må arbejde for to, kan det være meget stress-fremkaldende," siger sognepræst Kristian Gylling.
Spar på det dyre design
Løsningen behøver ikke være at sætte kirkeskatten op. Den kan være at tage pengene til flere præstelønninger fra kirkens andre kasser. Det foreslår Jesper Yde, tidligere medlem af Præsteforeningens hovedbestyelse.
"I dag er der ikke en ret stor del af kirkens udgifter, der går til præstens løn. Man sparer på kerneydelser som sjælesorg-samtaler, besøgstjeneste og det sociale arbejde, der betyder så meget. Samtidig flotter man sig med arkitekttegnede møbler og bygninger," siger han.
Forklaringen er, at pengene kommer fra forskellige kasser. Men den undskyldning er for tynd, mener Jesper Yde.
"Helt ærligt, når man kan lave om på alt muligt andet, burde man også kunne flytte nogle penge fra en konto til en anden," siger han.
Perfektion vigtigere end præsters arbejdsmiljø
Kirke- og Ligestillingsministeriet har fastlåst antallet af præster på 1.893 stillinger, hvilket er samme niveau som for 25 år siden.
Det sker på trods af, at præsterne har fået flere opgaver for eksempel specielle arrangementer for spædbørn, konfirmander og pensionister. Desuden skal nogle præster også udfylde opgaver som gadepræster, indvandrerpræster og ungepræster.
Menighedsråd har mulighed for selv at betale for en ekstra præst, men det er en indviklet proces, og tit vil medlemmerne hellere bruge pengene på en fin kirke, forklarer Tilde Binger, medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse.
"Hvor mange ens middelalderkirker i perfekt museumsstand har vi brug for?" spørger hun.
Minister: Det lyder mærkeligt
Biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel afviser, at biskopperne trækker ansættelser ud i månedsvis for at spare. Ansættelses-proceduren tager bare tid, fastslår hun.
"Men jeg vil hjertens gerne ansætte flere præster. Det har vi bare ikke midlerne til. Det er ministeriet, der bestemmer antallet af præster," siger hun.
Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) ønsker ikke at kommentere på fordelingen af midlerne.
Men han understreger, at biskopper ikke må trække tiden for at spare.
"Det lyder mærkeligt. Det er jo ikke noget, der bør ske, hvis det er tilfældet. Men jeg har generelt stor tillid til, at biskopperne ikke lader stillinger være ubesatte længere end højst nødvendigt," skriver Manu Sareen til Avisen.dk.
Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte med de pligter og rettigheder, der følger med.
Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.