Da startskuddet lød til overenskomstforhandlingerne for de 750.000 offentligt ansatte, medbragte lønmodtagerne tre topkrav: Der skulle hives lønstigninger hjem. Retten til den betalte spisepause skulle sikres. Og lærerne skulle have deres arbejdstidsregler tilbage i overenskomsten, så den ikke længere er reguleret i den lov, der blev resultatet af konflikten og det politiske indgreb i 2013.
Nu, hvor overenskomsterne i staten, kommunerne og regionerne er faldet på plads, kan lønmodtagernes forhandlere sætte flueben ved lønkravet og spisepausen. Lærerne må derimod erkende, at de ikke formåede at rokke arbejdsgiverne ud af stedet.
Sådan ser status ud efter et dramatisk forløb, der bød på sammenbrud på stribe, omfattende varsler om konflikt, natteforhandlinger i Forligsinstitutionen - og endelig tre forlig.
Lønnen:
Med en samlet økonomisk ramme på 8,1 procent over tre år har de offentligt ansatte udsigt til reallønsforbedringer. Det er nyt efter en årrække med krise-overenskomster.
Af den samlede ramme går en andel til særlige rekrutteringspuljer, der kommer sosu'er og sygeplejersker til gode. Blandt andet ved, at sosu'erne når højere løntrin på kortere tid.
Det forkætrede privatlønsværn, der sikrede, at offentligt ansattes lønudvikling ikke stak af fra de privatansatte og omvendt, er afskaffet. Lønmodtagerne var utilfredse med den hidtidige regulering, hvor de ikke blev reguleret helt op, hvis de kom bagud. Fremover gælder en ny regulering, der giver en bedre balance.
Fagbevægelsens musketered, der betød, at forhandlerne stod sammen på tværs, var med til at presse lønnen i vejret. De kommunale arbejdsgiveres topforhandler, Michael Ziegler, har således kaldt resultatet 'lige i den dyre ende.'
Spisepausen:
Her blev resultatet en løsning i flere versioner. I kommuner og regioner stillede LO og FTFs grupper sig tilfreds med en erklæring fra arbejdsgiverne om, at retten til den betalte pause består. Den løsning var gratis.
Arbejdsgivernes tilsagn var imidlertid ikke nok for akademikerne, der krævede pause-retten skrevet direkte ind i overenskomsten. Kravet blev opfyldt på både staten, kommunerne og regionernes område. Hvad prisen var for dét, har topforhandlerne ikke været meget for at løftet sløret for. Men prisen kredser om 0.35 procent af den samlede lønramme.
I kommunerne har akademikerne ifølge Avisen.dks oplysninger måttet acceptere, at deres rådighedstillæg ikke bliver reguleret. Også på det regionale område er en tilsvarende pris betalt.
Statens øverste arbejdsgiver, Sophie Løhde, stod også fast på, at der ville følge en regning med at få spisepausen skrevet ind. Her er det det igen rådighedsregler og puljer målrettet de enkelte faglige organisationer, der er bragt i spil. Ved at vælge den model, kan HK/Stats medlemmer ånde lettet op, for så kommer de ikke til at betale for akademikernes pause-rettighed, som de havde sikret sig i forvejen.
Det står der om akademikernes spisepause i overenskomsten på statens område:
Spisepausen
Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. '
Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.
Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 7, nr. 1, 2. pkt., har følgende formulering:
”Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”.
En tilsvarende bestemmelse indsættes i akademikeroverenskomsten og øvrige overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder.
I den forbindelse bemærkes følgende:
Parterne er enige om, at ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen.
Parterne er endvidere enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning.
Der er enighed mellem parterne om, at spisepausen hermed er afhandlet.
Kilde: Akademikerne.
UDVID 
Lærernes arbejdstid:
Lærerne gik efter atter få deres arbejdstid reguleret i overenskomsten, som i dag er fastsat i den lov, der blev resultatet af konflikten i 2013. Lærerne gik også efter at få ændret til den årlige opgørelse af arbejdstiden til kvartalsvise opgørelser.
Selv om lærerne var støttet af de øvrige forbunds musketered, kom kravet ikke igennem. Løsningen på lærernes arbejdstid blev sendt til hjørne. Anders Bondo Christensen måtte erkende, at valget stod imellem en ny 'udsigtsløs konflikt' eller at gå helt nye veje. Han valgte det sidste.
Resultatet blev en undersøgelseskommission, der i de kommende tre år skal analysere et nyt grundlag for kommende forhandlinger om arbejdstid. Bondo drager nu på turné blandt lærerne for at overbevise dem om, at kommissionen ikke er en syltekrukke, men et afsæt for en ny udvikling af folkeskolen.
Lærernes arbejdstid er således stadig reguleret i loven fra 2013.
Overenskomsterne skal frem mod 6. juni til afstemning blandt de offentligt ansatte. Arbejdsgiverne i kommuner og regioner godkender aftalerne i kompetente forsamlinger. Innovationsminister Sophie Løhde står sammen med Moderniseringsstyrelsen for blåstemplingen af statens aftale.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18