Ambitionerne var store, da statsminister Lars løkke Rasmussen (V) tilbage i november 2016 præsenterede et nyt regeringsgrundlag på Marienborg.
Statsministeren præsenterede i samarbejde med Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) planerne for at "føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer".
Arbejdsudbuddet skulle øges, lød den ambitiøse målsætning fra VLAK-regeringen, men nu viser tal fra Finansministeriet, at det har været svært at forvandle de nedfældede ambitioner til virkelighed.
Jyllands-Posten skriver i dag, at der siden valget i juni 2015 er lavet politiske aftaler, der øger beskæftigelsen på sigt med samlet 4.7000 personer, når man i Finansministeriet medregner finansloven for 2019.
Går lidt fremad
I flere år har det været et mål for de forskellige regeringer i Danmark at øge arbejdsudbuddet. Det betyder - sådan kort sagt - at flere kommer til at stå til rådighed på arbejdsmarkedet eller er villige til at arbejde mere.
Hvis man sammenligner resultaterne i denne valgperiode med alle valgperioder siden 2001, viser tal fra Finansministeriet og den borgerligt-liberale tænketank Cepos, at arbejdsudbuddet i den aktuelle valgperiode blot er øget historisk lidt.
Jyllands-Posten skriver, at Anders Fogh Rasmussen (V) i løbet af én valgperiode øgede arbejdsudbuddet med 120.000 personer. Det skyldtes blandt andet den såkaldte velfærdsreform fra 2006, der indebar en løbende forhøjelse af den danske pensionsalder.
En skattereform, der hævede grænsen for, hvornår man skal betale topskat, vurderes som værende en medvirkende faktor til, at Helle Thorning-Scmidt (S) i forrige valgperiode var med til hæve arbejdsudbuddet med mere 36.000 personer.
Finansminister Kristian Jensen (V) brystede sig af, at en aftale med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2019 var med til at øge arbejdsudbuddet med cirka 1.300 personer. Nu "ærgrer" han sig over, at regeringen har haft svært ved at indfri ambitionerne.
- Det går lidt fremad, men ikke så meget som vi gerne ville. Men der er et flertal i Folketinget, der har bremset for mange af de reformer, der kunne have gjort Danmark rigere og skabt flere arbejdspladser. Det gælder både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.
Flere forslag
Regeringen har forsøgt sig med flere tiltag til at øge arbejdsudbuddet - eksempelvis en skattereform, der skulle være med til at øge beskæftigelsen med cirka 8.000 personer på sigt.
Det er dog endt med afvisninger fra Dansk Folkeparti og Socialdemokokratiet, når regeringen er kommet med planerne om en stor skattereform og nemmere mulighed for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Kristian Jensen frygter, at Danmark på den måde forsømmer at lave nødvendige reformer.
- Det er lige præcis nu, hvor der er gang i arbejdsmarkedet, at vi har størst mulighed for at få flest muligt på arbejdsmarkedet, siger finansminister Kristian Jensen.