LO tager stærkt afstand fra gartneriernes løndumping.
Danske gartnerier benytter sig i høj grad af billig europæisk arbejdskraft.
Det har fået 3F på barrikaderne, og de seneste uger er det lykkedes forbundet at få fire gartnerier til at droppe samarbejdet med et litauisk vikarbureau, der tilbyder arbejdskraft til 60 kroner i timen.
"Det er fuldstændig uhørt, at østarbejderne får helt ned 60 kroner i timen for noget, som danske ansatte skal have 124 kroner for. Det betyder, at danskerne erstattes af billig østeuropæisk arbejdskraft. De danske ansatte på gartnerierne kan jo ikke konkurrere med billig arbejdskraft, som får det halve af, hvad de skal have," siger LO-næstformand Lizette Risgaard.
Det øgede forbrug af billig europæisk arbejdskraft skyldes, at Østaftalen faldt bortfald i maj 2009, mener LO. Det betød, at de sidste restriktioner for arbejdskraft fra de nye EU-lande bortfaldt.