Landets tre hovedorganisationer med tilsammen 1,8 millioner medlemmer i ryggen går sammen i et frontal angreb på jobcentrene.
De 91 jobcentre forlænger ledigheden, de finder ikke de jobs, der er behov for og har i det hele taget ikke løst sin opgave.
Sådan lyder bredsiden fra de ufaglærte og faglærtes organisation, LO, de veluddannedes FTF og Akademikernes Centralorganisation, AC
Forlænger ledigheden
Akademikernes formand Erik Jylling udtrykker det kontant.
”Vi undsiger systemet, som det er. Som systemet fungerer i dag og som incitamenterne er lagt ind, må man sige, at det er med til at forlænge ledigheden og ikke genererer de jobs, der er behov for,” siger han.
Erik Jylling understreger dog, at kommuner stadig har en rolle at spille, når det kommer til den ledighed, der hænger sammen med sociale problemer.
Løser ikke opgaven
Hos FTF, der tæller skolelærere, bankansatte og pædagoger, er formand Bente Sorgenfrey også svært utilfreds med tingenes tilstand.
"Jobcentrene har ikke har kunnet løse deres opgave. Tvært imod tyder vores seneste undersøgelse på, at jobcentrene reelt har været med til forlænge de lediges ledighedsperiode – og det kan vi selvfølgelig ikke leve med”, siger hun.
Undersøgelsen er til er endnu ikke offentliggjort, men udkommer i næste uge.
Hos LO bakker forbundssekretær Ejner K. Holst op.
”Jobcentrene er sat ind i en ramme, og jeg vil ikke skyde på den enkelte. Men systemet er fejlkonstrueret. Det har ikke løst sin opgave,” siger han.
Atomiseret indsats
Problemet er, at jobcentrene dækker for små områder, mener FTF.
”De ansatte i jobcentrene knokler på, men den atomisering, der er sket betyder, at Jobcentrenes fokus er for snævert,” siger Bente Sorgenfrey.
Akademikerne er helt enige i kritikken.
”Den enkelte kommune udgør et for lille arbejdsmarked i forhold til akademikere. Problemet er, at kommunerne lukker sig om sig selv. De anviser ikke jobs ud over kommunegrænsen,” siger Erik Jylling.
I stedet for det nuværende system med kommunale jobcentre forestiller LO og FTF sig et system med seks-otte beskæftigelsesregioner med lokale kontorer. Det er også en model, som AC ser perspektiv i.
Vil selv hjælpe medlemmer
Ud over et opgør med de lokale jobcentre ønsker organisationerne også, at a-kasserne fremover skal overtage deres egne ledige medlemmer de første seks måneder.
Men er det ikke bare for at kunne kapre flere medlemmer?[pagebreak]
”Nej, det vigtige er at få vores medlemmer i arbejde. Vi vil gerne have de første seks måneder, for det viser sig, der, hvor a-kasserne spiller en rolle, er de bedst til at få folk i beskæftigelse,” siger Ejner K. Holst.
Kommuner helt uenige
Mens de tre hovedorganisationer står sammen i kritikken af jobcentrene møder de ikke megen forståelse hos kommunerne.
Den er helt forfejlet, mener, Erik Nielsen, der er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).
”Vi er langt bedre end det tidligere statslige system. Ændringen har været god for de ledige,” siger han.
Der har været problemer efter kommunerne overtog jobcentrene, men de er blevet løst hen ad vejen mener Erik Nielsen.
”Jeg synes retorikken er overdrevet. I a-kasserne er de udmærket godt klar over, at jobcentrene gør det godt, men den viden er ikke nået op til toppen af fagbevægelsen endnu,” siger han.
Trepart skyld i tonen
Den hårde tone skyldes, at trepartsforhandlingerne er rykket nærmere, vurderer han. Kritikken af, at de 91 jobcentre skulle skabe et opsplittet arbejdsmarked giver han heller ikke meget for.
”Vi hjælper gerne borgerne over kommunegrænsen, og det viser vores undersøgelser også,” siger Erik Nielsen.
Mens den samlede fagbevægelse er enig om, at der skal ske noget drastisk med jobcentrene, skal arbejdsgiverne ikke have noget klinket midt i overenskomstforhandlingerne.
”Vi har fra starten sagt, at vi synes, forhandlingerne skal have lov til at køre i fred uden at blande trepartsforhandlingerne ind i det. Det mener vi stadigvæk,” siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Svend Bie.