For 10 dage siden kom en pige på cirka 3.000 gram til verden på Rigshospitalet. I sig selv ikke opsigtsvækkende, hvis det da ikke lige var, fordi kvinden er 61 år gammel og dermed den ældste danske nybagte mor nogensinde.

Ikke overraskende blev nyheden i går mødt med forargelse. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor ikke se det som et mirakel – et livets mirakel. Tænk, at alder ikke nødvendigvis er en hindring i forhold til at give liv. Tænk at et menneske er kommet til verden, selvom det strider imod enhver logik.

Og hvorfor skulle hun ikke blive en fantastisk mor? Moderlig omsorg er vel ikke aldersbestemt. Og modsat en ung mor har den 61-årige kvinde måske det ekstra overskud, der gør hende til verdens bedste mor. Man kan diskutere, om det er at pille ved naturens orden, når kvinden må have lægevidenskabens hjælp for at blive gravid. (Kvinden blev kunstigt befrugtet i England. I Danmark går grænsen ved 45 år). Men den hjælp ydes i forvejen til yngre kvinder, så i sig selv er det vel ikke forargeligt. Hvorfor ikke tilbyde den hjælp til alle raske og rørige kvinder – uanset alder.

At ældre mænd bliver fædre, er ikke et selvsyn. Det bliver højst modtaget med panderynken – eller måske et skævt grin og et »godt gået«. Og hvis en mandlig pensionist kan blive en god far, hvorfor skulle en kvindelig så ikke kunne blive en god mor?

Til lykke med barnet – og med livet.