Hun tog sig ikke så meget af den mærkelige snurrende fornemmelse i armen. Når man har overlevet brystkræft, er der ikke tid til at sidde og mærke efter, om armen sover eller ej.
Og Lisbet Andersen havde heller aldrig hørt om, at hver fjerde brystkræftopererede kvinde rammes af lidelsen sekundær lymfødem.
Men langsomt forvandlede den snurrende fornemmelse i armen sig til smertefulde hævelser, der i dag præger hendes liv i en så stor grad, at hendes arbejde som selvstændig hænger i en tynd tråd.
"Jeg er jo ikke interesseret i ikke at arbejde. Det vil jeg jo gerne. Jeg tør slet ikke at tænke tanken til ende, men hvis jeg ikke kan holde til det, så kan jeg blive nødt til at lukke. Jeg synes, det er uretfærdigt, for man vil jo gerne blive på arbejdsmarkedet," fortæller Lisbet Andersen.
>> Læs også: Kræftsyge betaler kassen for efterbehandling
Dengang Lisbet fik diagnosen brystkræft, troede hun, at det var hendes livs mareridt. Hun vidste ikke, at det ville blive overgået hundrede gange af lidelsen sekundær lymfødem. Hun kæmper dagligt med en arm, der ikke vil makke ret.
"Jeg må ikke løfte, og det er jo smadderbesværligt, og jeg kan kun bruge min venstre arm. Faktisk skal jeg lave strækøvelser hvert kvarter, hver eneste dag for ikke at skade min arm mere," siger Lisbet Andersen.
Ingen behandlingsgaranti
Udover smerterne er Lisbets problem, at sygdommen ikke er registreret på en diagnoseliste, der giver adgang til fysioterapi. Hun må selv betale for træning. Og sundhedsvæsenets eneste svar på hendes problem har været at give hende en slags støttestrømpe til armen.
"De giver behandling et par gange på sygehuset, men når man får sin strømpe, så er der ikke mere behandling. Så er det simpelthen slut", fortæller Lisbet Andersen.
Strømpen på armen hjælper med at holde sygdommen nede. Da behandlingen på sygehuset var slut, henviste Herlev Sygehus Lisbet til Dansk Lymfødem Center i Skodsborg.
"Dem tog jeg så kontakt til, men det er jo egenbetaling. Efterhånden har jeg brugt 40.000 kroner på centret i Skodsborg og andre behandlere, men nu har jeg simpelthen ikke flere penge. Det er ikke retfærdigt”, synes Lisbet.
Lisbet klager
Derfor har Lisbet både klaget, anket og forsøgt at finde svar på, hvorfor hun ikke kan få betalt sine behandlinger, og hvorfor sygdommen ikke er en del af diagnoselisten over vederlagsfri fysioterapi i Danmark.
"Det er ulogisk for mig, at de ikke giver mig svar. Jeg er blevet kastet rundt fra forvaltning til forvaltning, og der er ikke nogen, der rigtigt ved noget”, fortæller Lisbet.
Flere steder har Lisbet faktisk fået at vide, at hun var den eneste med sekundær lymfødem, der nogensinde har henvendt sig, men det tror Lisbet ikke er rigtigt.
"Det kan jo ikke passe, at jeg er den eneste, når der er så mange, der lever med sygdommen," siger Lisbet Andersen.
>> Læs også: Politisk hjælp til brystkræftopererede
Ufleksibelt system
Lisbet Andersen håber meget, at diagnoselisten bliver ændret i fremtiden, så andre med sygdommen ikke kommer til at stå i samme situation som hende.
"Jeg kan kun sige, at når udgangspunktet er forkert, så bliver resultatet det også. Sådan er det hele vejen igennem. Det er ligesom blevet mit mantra. Det her er en pacificering af folk. Hvorfor er systemet ikke mere fleksibelt?," siger Lisbet Andersen.
Lymfødem er en kronisk lidelse, der inddeles i to hovedgrupper. De primære og de sekundære.
Sygdommen opstår, fordi dele af lymfesystemet går i stykker.
Lidelsen viser sig som vedvarende hævelser, især i arme og i ben.
Sygdommen er smertefuld og medfører mange gener resten af livet.
25 procent af alle kvinder, der gennemgår brystkræftbehandling får som følge af det, sekundær lymfødem.
Kilder: Dansk Lymfødem Forening og Kræftens Bekæmpelse.