Jeg har læst min del af tykke bøger, men jeg skal efterhånden altid tage en dyb indånding, inden jeg starter på en bog over 300 sider. Og det kommer fra én, der har læst alle bind af Hulebjørnens Klan som teenager (det er dog ikke sikkert, at jeg ville være kommet igennem, hvis det ikke var for sex-scenerne, der lokkede mig fremad).
Men ak, min koncentrationsevne er blevet dårligere, og jeg er blevet dummere og mere doven, efterhånden som internettet har fordærvet min hjerne. Ja, jeg skyder skylden på internettet.
Efterhånden læser jeg kun akkurat lige nok til at danne mig et overblik over noget, før jeg klikker videre. Jeg har altid tre-fire vinduer åbne på samme tid, så jeg øjeblikkelig kan finde information andre steder. Og når fjernsynet er tændt, læser jeg altid de seneste nyheder på tekst-tv imens.
Og nu betaler jeg prisen. Ikke mere Hulebjørnens Klan.
Intet mindre.
Som en jordomrejse
Jeg ved godt, at de fleste ser læsning af en bog som en rejse, hvor man over lang tid udforsker nye og ukendte riger - ligesom at tage på en halv års jordomrejse, hvor man kommer hjem med et nyt perspektiv på verden og spændende nye bekendtskaber.
Men hvad er der galt med en hurtig weekendtur til Berlin? En sommerlig cykeltur til Amager Strandpark med is-stop? Ikke det fjerneste! Eller for den sags skyld en hurtig tur i Blockbusters, hvor man lige kan tage skrald med ned, og man går i sine egne tanker, og der viser sig at være undsluppet et dusin aber fra zoologisk have?
Jeg kan ikke være den eneste, der har det sådan. Og det må litteraturen i gang med at tilpasse sig, for jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage. Internettet og interaktivt tv er højst sandsynligt kommet for at blive.
Men der er heldigvis også bøger, hvor man ikke har det, som om man er på ud på en uoverskuelig og til tider kedsommelig ekspedition. I 2005 vandt den islandske forfatter Sjón Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Skygge-Baldur, og det er en bog efter mit hoved - velfortalt, fantasifuld, og frem for alt, tight.
Kort og humoristisk
Jeg går helt klart efter bøger, hvor man kan glide ind i bogens stemning og afslutte læsningen over én, to eller tre aftener. Hurtighed, præcision og drive er ikke udelukkende godt, men jeg længes efter det i romaner.
Og det handler faktisk ikke kun om sidetal, men også om energi i sprog og plot. Ud over Sjon, så er folk som Erlend Loe og Jens Blendstrup mestre i den kortfattede og humoristiske stil. Begge har lige udgivet romaner, som jeg glæder mig til at læse over en weekend.