Libyens diktator oberst Gadaffi har i dag sat militærfly ind mod demonstranter i den libyske hovedstad Tripoli. De skal presse demonstranterne væk fra gaden.
Men at begynde at angribe sine landsmænd med jagerfly blev for meget for to piloter. De fløj i stedet i lav højde - for ikke at blive sporet - til Malta, hvor de landede.
Her søger de nu om politisk asyl. Det skriver Southcoasttoday.com.
Mindst 61 mennesker er i dag blevet dræbt i Libyen - under demonstrationer, hvor militæret skyder med skarpt både fra jorden og altså fra militære fly.
Englands premierminister David Cameron fordømmer de voldsomme angreb på demonstranterne.
"Regimet bruger nok af de mest nederdrægtige repressioner mod folk, der gerne vil se det land, som er et af de mest lukkede, opnå fremskridt," sagde David Cameron til reportere i Egyptens hovedstad, Cairo, ifølge Southcoasttoday.com
De vrede borgere kræver, at Oberst Gadaffi går af - han har regeret landet siden et militærkup for 42 år siden.
Kilde: South Coast Today