Han er ligeglad med kvinder, offentligt ansatte og folk på overførselsindkomst. Hvis det nye parti Liberalisterne skal i Folketinget, må de dyrke vælgerne i det private erhvervsliv.
»Jeg går efter de vrede unge mænd. Det er dem, som for ikke så mange år siden flyttede hjemmefra, fordi de var trætte af, at deres mor bestemte alting. Så kommer de ud i verden og finder ud af, at der er en mor-stat, der bestemmer alting for dem,« siger Torben Mark Pedersen, der selv er 46 år. 

Han sidder i en eftermiddagstom kantine hos Danske Bank, hvor han arbejder som chefanalytiker.

Inden for halvanden måned regner han med at præsentere partiets første folketingskandidat og gå på gaden for at samle de omkring 20.000 underskrifter, der skal til for at stille op. Han har kæmpet med Indenrigsministeriet i halvandet år for at få godkendt navnet, som Venstre syntes lå lige lovlig tæt op af sit eget – Venstre – Danmarks liberale parti. Nu er navnet godkendt med en lille tilføjelse, Liberalisterne - Frihed og Velstand. Torben Mark Pedersen har ikke besluttet, om han selv stiller op til valget.

Billetsælger søges

»Planen har hele tiden været at finde nogle kendte personer til at stå i spidsen. Vi skal have nogle, der kan sælge billetter og er dygtige i TV-debatter,« siger han og erkender, at det vil være spild af kræfter at gå efter kvinder.

Under 10 procent af Liberalisternes 250 medlemmer er kvinder.
»Vi vil gerne have kvindelige kandidater, men der er få, der markerer sig med liberalistiske holdninger. Det er heller ikke lige offentligt ansatte, mellemuddannede kvinder i omsorgssektoren, der er vores kernevælgere. Når man appellerer til kvindelige vælgere, er det som regel noget med velfærd og familiepolitik, og det betyder typisk, at man skal give flere penge til noget.«

God chance

Professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard følger den borgerlige debat tæt, og han spår partiet en god chance for at komme i Folketinget med fire til seks mandater.
»Liberalisterne kan få nogle af de vælgere fra Venstre og Konservative, som ikke synes, at regeringen er liberal nok. Nok også nogle vælgere fra de Radikale, der er utilfredse med tilknytningen til Dansk Folkeparti.«
Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard bliver partiets største udfordring, næstefter at rekruttere kendte frontfigurer, at finde mærkesager, der ikke kun handler om afskaffe topskatten.

»Hvis Liberalisterne er smarte, profilerer de sig også liberalt på moralske og sociale spørgsmål, som ikke har med kroner og øre at gøre. Adskillelsen af stat og kirke og ytringsfriheden som i for eksempel Muhammed-sagen. Det er nødvendigt, hvis de skal undgå at blive brændemærket.«