Det er fint, at myndighederne tjekker kvaliteten af landets folkeskoler, men det gavner ikke nogen, at man offentliggør navnene på de dårlige.
Det mener Skolelederforeningens formand.
- Jeg synes, det havde været det bedste, hvis man havde henvendt sig til skolerne uden at delagtiggøre offentligheden i resultaterne, siger Anders Balle til Ritzau.
Hans reaktion kommer, efter Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har offentliggjort en liste med 17 folkeskoler.
De er alle dumpet i en screening af resultaterne fra alle landets offentlige skoler, og viser dermed "tegn på vedvarende dårlig kvalitet".
- Hvis politikere og forældre begynder at lægge en masse ting i, at en skole er med på den her liste, så lægges fokus det forkerte sted. Det handler om, hvad man laver på skolen, og hvordan det kan gøres bedre, mener Anders Balle.
Han frygter samtidig, at skolerne får svært ved at rekruttere dygtige lærere.
- De her skoler har brug for de aller, aller dygtigste medarbejdere, og det vil vise sig, om der er prestige i at være på en skole, der står på den her liste, siger han.
Skoleledernes formand advarer imod, at man tager listen alt for tungt.
Han er blandt andet lunken ved den såkaldte socioøkonomiske reference, der bruges til at måle om eleverne præsterer på det niveau, man kunne forvente ud fra deres sociale baggrund.
- Den er lavet ud fra gennemsnitsbetragtninger om, at hvis man kommer fra et hjem, hvor forældrene er skilt, hvor indkomsten er lav, eller hvor forældrene har boglig uddannelse, så betyder det sådan og sådan og sådan.
- Men gennemsnitsbetragtninger gælder jo aldrig for det enkelte barn, påpeger han.
Han hæfter sig også ved, at en af de fire skoler, der sender for få elever videre til ungdomsuddannelser, er en specialskole for handicappede.
- Selvfølgelig bon'er de ud på det, påpeger Anders Balle.