Donorbørn beskyttes bedre mod arvelige sygdomme, når myndighederne 1. oktober tydeliggør reglerne for sædbanker og fertilitetsklinikker.
Dansk Fertilitetsselskab er tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen indskærper, at en mistanke om en arvelig sygdom hos donoren skal medføre øjeblikkelig karantæne.
- Det står allerede højt og larmende i loven, at hvis der opstår mistanke om, så skal sæden sættes i karantæne. Det er fint, at det nu præciseres, siger formand for selskabet Karin Erb, Odense Universitetshospital.
Indskærpelsen kommer efter, at ni børn i Danmark har arvet en alvorlig sygdom fra samme donor.
Han donerede fra 2004 til 2006 sæd til den danske sædbank Nordisk Cryobank uvidende om, at han er bærer af sygdommen NF1, som kan give knuder i kroppen og skæve knogler.
I alt er han donor til 25 i Danmark, heraf har ni ved en gentest fået konstateret, at de har arvet sygdommen.
Ifølge DR's nyhedsmagasin 21 Søndag kunne mandens sæd være sat i karantæne allerede i 2009, da Cryobank fik den første advarsel om, at et barn af donoren var født med NF1.
Der går imidlertid et halvt år, inden Nordisk Cryobank reagerer. I den periode bliver mindst to kvinder insemineret - en af dem har i dag et sygt barn.
I Dansk Folkeparti mener sundhedsordfører Liselott Blixt, at sædbanken bør lukkes.
- Man skal som borger føle sig sikker på, at alt er i orden, når man modtager sæd i Danmark til en fertilitetsbehandling, siger hun.
Dansk Fertilitetsselskab mener ikke, at det er muligt at stramme lovgivningen yderligere og for eksempel genteste alle donorer, sådan som De Konservative mener, man bør overveje.
Ifølge formand Karin Erb er sæddonorer bedre undersøgt end mænd generelt, da de testes for hiv og leverbetændelse.
- Samtidig bliver de afvist, hvis de lider af en erkendt arvelig sygdom. Men man kan ikke teste dem for uerkendte sygdomme, for så skal vi teste for alt, siger Karin Erb.